onsdag den 31. august 2016

Museet i Nerja udstiller hammeren, med hvilken man først skaffede sig adgang til grotten

Museet i Nerja, som er en afdeling af Fundación Cueva de Nerja, har indlemmet hammeren, med hvilken man for første gang skaffede sig adgang til grotten i Nerja for mere end 57 år siden, et trofæ for udviklingen af kommunen, som er blevet overdraget til museet af de oprindelige opdagere af grotten.


På denne måde er værktøjet, som disse unge mennesker brugte den 12 januar 1959 for at sprænge stalitten, som forbød adgang til det indre af grotten, blevet en del af den permanente udstilling i Nerjas museum, som tillod adgang fra det såkaldte Conducto del Descubrimiento til la Sala de la Cascada.

Overdragelsen af hammeren, som var i Miguel Muñoz' besiddelse, skete på et følelsesladet møde, hvor de overlevende opdagere var til stede - brødrene Manuel og Miguel Muñoz, José Torres y Francisco Navas.

Torrox introducerer stærkøl fremstillet i la Axarquía i sin Oktoberfest

Borgmesteren i Torrox har i dag oplyst, at kommunen intrducerer stærkøl fremstillet i la Axarquía under fejringen af den næste Oktoberfest, som finder sted fra den 16. til den 18. srptrember.

I denne den anden udgave af ølfesten præsenterer man to nyheder. Festen finder sted i hjertet af den tyske koncentration på Avenida Esperanto ved urbanizacion Bau Hoffmann, som i 70'erne modtog tusinder af tyske residenter.

Den anden er præsentationen af "la cerveza artesanal", en øltype med en dyb smag, stærk og af prima kvalitet.

Det bliver tre dage med smagsprøver på godt øl, aktiviteter og musikalsk underholdning og flere end 60 boder med mad og drikke.
Kommunen tæller den største tyske koloni i Spanien med 3000 tyskere i folkeregistret og yderligere 3000 besøgende hvert år.

mandag den 29. august 2016

Cudeca åbner en møbelforretning i Torre del Mar

Cudeca har søsat et nyt projekt i Torre del Mar med åbningen af en møbelforretning.

Den nye forretning, som er beregnet til salg af møbler og dekoration, ligger overfor den nuværende forretning i calle Infante 46. Lokalet er det samme som Cudeca disponerede over for nogle år siden. Ejeren har overdraget det til Cudeca efter det er totalt reformeret.

Den velgørende forretning, som drives med hjælp af flere end 600 frivillige hjælpere, får hovedparten af sin financiering fra fonden bag forretningen. Man finder Cudeca i hele Málaga provinsen.

For yderligere information over en hvilken som helst af de 17 forretninger kan man besøge web-siden www.cudeca.org.

torsdag den 25. august 2016

Vélez-Málaga modtager den tredie udgave af Vespa Rally de la Axarquía, hvor der deltager flere end 100 køretøjer

Flere end 100 motorcykler samles den kommende 3. og 4. september for at deltage i den 3. Vespa Rally de la Axarquía, som omfatter en turistrute gennem egnens landeveje.

Kommunen præsenterede denne koncentration organiseret af Vespa Club Axarquía, som gennemkører landevejene i la Axarquía. Et løb på ca. 60 kilometer gennem byerne Vélez-Málaga, Benamargosa, Cútar, El Borge, Almáchar og Moclinejo.

onsdag den 24. august 2016

Los verdiales (en art oliven) vil være hovedpersonen på la Feria de Comares til ære for San Hilario de Poitiers

Den musikalske optræden vil blive varetaget af María Artés ‘La Morena’, Sótano Sur og  flamenco-sangeren Paco Candela

Alt er forberedt i Comares til at fejre Feriaen  til ære for byens skytshelgen San Hilario de Poitiers.
En festlighed, som selv om den hører hjemme i januar, også afholdes af kommunen om sommeren for at byens borgere kan opleve den, sådanne som er født i kommunen, men bor udenfor og gæster udefra, som ønsker at lære byen og dens traditioner at kende.

Man kan således fra i morgen, torsdag 25. august, til søndag 28. august  nyde et varieret program af aktiviteter. Man kan køre i æseltaxi gennem byens gader eller man kan deltage i æresbevisningen af los verdiales af hvilke Comares kan prale af en særlig egen stil.

Torsdag begynder den 11. Festival Frigiliana 3 Culturas med nyheder

El Festival Frigiliana 3 Culturas indeholder de samme ingredienser som den første udgave i 2006, kultur, fritid, gastronomi og fest under et generelt slogan i usædvanlige omgivelser, gaderne i Frigiliana. Således kommer der ikke til at mangle filmforevisning, som har skiftet visningssted, filmene fremvises nu i en stor sal med airkondition, heller ikke tapas-ruten, som begyndte med ni etablissementer, og som nu er fordoblet, heller ikke koncerterne, som man i 2006 fejrede på plaza del Ingenio, og som kostede penge. I dag er der to scener, som begge er gratis, heller ikke markedet, som praktisk taget er blevet fordoblet i udstrækning og i antal boder, heller ikke i områderne med teateropførelser, som i den første udgave indskrænkede sig til den gamle bydel, og som nu er i næsten alle byens gader.
Man bestræber sig på hvert år at tilføje noget nyt til festen. Man anser det dog for umuligt at nå sidste års besøgstal, som var på ca. 40000 personer i de fire dage festen varede.

Man kan læse alt om festen på www.festivalfrigiliana3culturas.com

tirsdag den 23. august 2016

Ny fartkontrolkampagne med radar i Vélez-Málaga

Lokalpolitiet i Vélez-Málaga agter at gennemføre en ny fartkontrolkampagne med radar fra mandag (22.08). Det meddeles på rådhuset web-site.

Det drejer sig om den anden fartkontrolkampagne, som man har gennemført de sidste par måneder i kommunen, den sidste fandt sted den 1. juli.
Som det plejer i disse tilfælde spredtes nyheden hurtigt via nettet, de sociale medier og whatsapp.
Fra den 22. august til 28. august gennemfører man en fartkontrolkampagne med radar.
Man koncentrerer overvågningen over følgende vejstrækninger; Avda. Juan Carlos I, Avda. Pablo Iglesias, Avda. Las Naciones, Avda. Villa de Madrid, C/ Aceituneros, C/ Herreros, C/ Pintor Antonio Hidalgo, C/ Camino Viejo de Vélez Málaga, C/ Camino de Algarrobo, Arroyo Mineral, C/ Cruz Verde, C/ Pintor Cipriano Maldonado, C/ Eslora, C/ Mar Cantábrico, Avda. del Sol, C/ Carrera de las Angustias, Paseo Marítimo de Torre del Mar, C/ Azucarera, C/ Camino de la Caleta -Baviera Golf-, Avda. Párroco Don Ricardo de Almayate, C/ Jacaranda en Chilches-Costa.

mandag den 22. august 2016

El Día del Ajoblanco de Almáchar (hvidløgssuppe) fejrer sit 48. jubilæum

Løedag den 3. september om eftermiddagen oog aftenen skal vi genopleve Fiesta del Ajoblanco, hvor man tilbyder ajoblanco (hvidløgssuppe) til alle besøgende. Suppen er lavet på den traditionele og krakteristiske måde for denne landsby, Man kan smage den, når man går gennem gaderne, som er pyntede, sammen med druer og rosiner. Hertil moskatelvin. Alt er gratis.

Der vil også være Pandas de Verdiales, dansegrupper og flamenco-opvisning fra klokken 22:00. fra klokken 23:00 er der udskænkning af sangría og tapas. Gratis.

Sangerinden Diana Navarro vil ved den officielle præsentation af fiestaen den 31. august få overrakt præmien AJOBLANCO ANDALUCÍA for at være en ekceptionel ambassadør for Andalusien.
Læs mere om Diana Navarro HER.

søndag den 21. august 2016

Byrådsmedlemmet for turisme præsenterer 10 plancher for at mindes de fire århundreder efter Miguel de Cervantes' død

Den 17. august præsenterede byrådsmedlemmet for turisme og egnsborgmester i Torre del Mar, Jesús Pérez Atencia, de nye plancher som er udført af den lokale kunstner Fabio Jiménez og doneret til kommunen, og som man vil opstille rundt om i byen med titlen "Vélez-Málaga Ciudad Cervantina”, for at mindes de fire århundreder efter Miguel de Cervantes Saavedras død.

Jesús Pérez Atencia har oplyst, at man fra turistrådets side ønsker af promovere og mindes de fire århundreder efter Miguel Cervantes' død, en af de mest betydningsfulde skikkelser i den universelle literatur.

fredag den 19. august 2016

Vélez-Málaga udsætter genoptagelsen af sporvognsdriften til næste år

Sporvognen i Vélez-Málaga, som indsattes som den første moderne sporvogn i Andalusien, og som var i drift mellem oktober 2006 og juni 2012, er nødt til fortsat at opholde sig i remisen foran handelscentret El Ingenio. 
Dette til trods for, at genoptagelsen af driften - som blev stoppet på beslutning af den tidligere borgmester, Francisco Delgado, som påstod "at det var en økonomisk ruin" for kommunen - fortsat ikke er gennemført til trods for en investering på over 30 millioner euros af Junta de Andalucía.

Maskom iindvier sit første supermarked i la Axarquía

Den malagensiske supermarkedskæde Maskom har i dag, fredag (19.08), i centrum af Vélez-Málaga  indviet sit første supermarked i la Axarquía. Det er Maskoms 52. supermarked. Den nye forretning rummer 2200 m2, den ligger på Camino de Málaga på hjørnet af calle Río Tintom. Firmaet har brugt to millioner euros på opførelsen. 
I et tilstødende lokale har bagerkæden La Canasta samtidig indviet deres 40. brød- og bagerforretning i provinsen.

torsdag den 18. august 2016

Torrox fejrer Día del Turista fyldt med aktiviteter for at belyse byens kvaliteter

Kommunen præsenterer den 3. september en stor galla, som vil blive dirigeret af reporteren fra Tele 5 José Palacios, og som vil omfatte musikalsk optræden af José Manuel Soto.

Borgmesteren i Torrox, Óscar Medina, og byrådsmedlemmet for turisme, Sandra Extremera, har i dag præsenteret den næste udgave af Día del Turista, som kommunen fejrer den 3. september med en dag fyldt med aktiviteter for at belyse byens kvaliteter.

mandag den 15. august 2016

En fest med dybe rødder i Cómpeta

Cómpeta fejrer i dag en af de uundgåelige og mest traditionelle af sommerens fester i la Axarquía, den 41. udgave af "la Noche del Vino", hvor man venter flere end 9000 gæster til fejringen af denne begivenhed, der er erklæret "Singularidad Turística", og hvor man uddeler ca. 2500 liter moscatelvin fra egnen.

Således forklarer borgmesteren i byen, Obdulio Pérez (PP), som har stået i spidsen for præmieuddelingen denne middag den 15. august, helligdag i hele Spanien. Begivenheden begyndte klokken 11:00 med en messe til ære for Nuestra Señora de la Asunción. Fejringen i gaderne begyndte klokken 13:00 med det traditionelle druetramp på Plaza de la Vendimia med eks-fodboldspilleren Nacho Rodríguez som ærestramper.


Klokken 14:00 var der gratis frokost med migas med bacalao og egnens vin for alle de præmierede. Der er i løbet af dagen planlagt forskellige musikalske arrangementer med gruppen ‘Fiestasur’  og DJs. Gennem hele dagen har publikum kunnet besøge det traditionelle middelaldermarked fra plaza Almijara til plaza de la Vendimia.


Indvielsen af denne den 41. Noche del Vino fejrer man i aften ca.klokken 22:00. I forbindelse med ceremonien er der overrækkelse af ‘Uvas de Plata 2016’(Sølvdruerne).

Underholdningen slutter denne aften med Festival de Cante Flamenco (flamenco-sang) med sangerne Virginia Gámez, Evaristo Cuevas og Alonso Núñez akkompagneret af guitaristerne Andrés Cansino, Juan Manuel Cadenas ‘El Chino’ og Antonio Higuero og danserne los Fandangos de Cómpeta og el cuadro flamenco de José Lucena.

onsdag den 10. august 2016

Torre del Mar disponerer nu over en strand for hunde til glæde for ejere og maskotter

Málagaprovinsen disponerer over en ny strand for hunde. I dag (10.08) har man indviet et nyt område beliggende i Torre del Mar i afsnittet El Mortero. Lokalborgmesteren og byrådsmedlemmet for strandehar bekendtgjort at dagen er en festdag for hundeejere og hunde. "Vi indvier den første strand for hunde i Torre del Mar. Et område der er meget ønsket af hundeejere og deres maskotter og til glæde for alle borgere og besøgende.

torsdag den 4. august 2016

Chilches fejrer denne week end (6-7/8) sin feria med optræden af Eva Ruiz

Lokaliteten Chilches fejrer dagene 5., 6. og 7. august sin traditionelle feria, som i denne udgave indeholder optræden af sangerinden Eva Ruiz.

Borgmesterkontoret oplyser om detaljerne i feriaen, som finder sted denne week end og som tilbyder et bredt program med aktiviteter i tre festdage. Egnsborgmesteren understreger "i denne udgave tilbyder vi aktiviteter og musikalsk underholdning for enhver smag og alder, derfor er vi sikre på, at denne feria vil tilfredsstille alle".

Alfarnatejo fejrer den XVI Día del Gazpacho med 700 liter af denne suppe til fri udskænkning

Den 16 udgave af Fiesta del Gazpacho bliver fejret lørdag den 6. august i Alfarnatejo. Denne lille axarquenske landsby med knap 500 indbyggere beliggende helt mod nord i egnen forventer at modtage flere end 2500 gæster og uddele 700 liter gazpacho af tpen "Tres Golpes" (Tre Slag). Man kalder suppen således, idet man henviser til vand, salt og eddike som sammen med resten af ingredienserne komponerer retten.

El Gazpacho de los ‘Tres Golpes’ de Alfarnatejo fremstilles på samme måde som for årtier siden, nogle hiustorikere mener den går helt tilbage til romerne, men det er først i det 16. årh. samtidig med rejserne til Amerika, at man begynder at fremstille den med de produkter, man kender i dag".

"Det er også et særligt øjeblik til at lære det område at kende, man kalder “los Pirineos del sur”. Alle der besøger byen forstår, hvorfor den har fået dette navn. Denne enklave er et misundelsesværdigt område.
Fredag eftermiddag kan borgere og besøgende nyde Fiesta de la Espuma en la calle Real med optræden af orkestrene Alboréa og Al-Alba, som også spiller om lørdagen sammen med gruppen Los Moles.
Om lørdagen klokken14:00 på plaza de la Constitución begynder serveringen af gazpacho og kartoffelomeletter. Der er også et lille marked med håndværksprodukter fra området.

tirsdag den 2. august 2016

Algarrobo starter torsdag sin Feria de Agosto

Denne torsdag (04/08) starter Feria de Verano de Algarrobo, en festligholdelse kommunen indførte for adskillige tiår siden for at byde velkommen til de indbyggere, som havde været nødt til at emigrere til andre steder udenfor provinsen og som nu benyttede sommerferien til at vende hjem til byen. Således byder kommunen i fire dage borgere og gæster velkommen til at nyde disse fester, som i år dirigeres af exbyrådsmedlem  Isidro Domingo Ramos. Festerne fortsætter til søndag 7. august.

Under festerne vil der blive underholdning med forskellige lokale musikgrupper, sport- og andre konkurrencer.

Iznate fejrer lørdag moskateldruens dag

Iznate fejrer lørdag (06/08) den XVIII udgave af Día de la Uva Moscatel, en fest sm er udnævnt til Singularidad Turística Provincial. 

Man forventer omkring 3000 besøgende. Fra klokken 20:00 vil der være boder med smagsprøve på typiske egnsretter og klokken 22:00 vil der blive uddelt medaljer.

Flyfestivalen i Vélez/Torre del Mar forbereder den næste udgave efter den kæmpemæssige tilskuersucces

Vélez-Málaga har med stor succes afsluttet den første udgave af Festival Aéreo Internacional 'Air Show' de Torre del Mar, som i denne week end samlede flere end 250.000 tilskuere på strandene i Torre del Mar. Tilskuerne kom for at se piruetter af 13 flyformationer, blandt dem militærflyene Eurofighter og F16, faldskærmsudspringere fra eskadrillen PAPEA og Patrulla Águila og flere andre.

Kommunens fok var i går meget tilfredse med showet. Hotelbelægningen har været 100 procent. Etablissementerne takker. Vi mener af den økonomiske gevinst for Torre del Mar har været ca. fem millioner euros, siger borgmesteren.

Man var fra kommunens side "fuldstændig tilhænger" af, at starte forberedelserne til en anden udgave af festivalen til næste år.

Hvad synes du om artiklerne?