søndag den 8. juli 2012

Vejledning i medusas (vand-/brandmænd) i Middelhavet

Medusas er en klassiker, men meget uvelkommen i sommersæsonen. Næsten alle medusas, som besøger de malagensiske kyster om sommeren tilhører en af de fire almindelige arter. Alligevel fandt man i sidste uge et sjældent kæmpeeksemplar, en Rhizostoma Luteum, på stranden i Torremolinos, hvilket skabte skræk blandt badegæsterne og nysgerrighed hos videnskabsmændene. Man ved endnu ikke, hvorfor denne kæmpemedusa dukkede op i Torremolinos, men mener, det kan skyldes ændrede vind- og strømforhold i Middelhavet. Denne kæmpe adskiller sig fra de almindelige medusas ikke blot ved sin størrelse på ca. 60 cm. i diameter, men også p.g.a. sine lange, brune tentakler. Dyret har en vægt på ca. 60 kilo.
La medusa Rhizostoma Pulmo eller 'aguamala' (dårligt vand) ligner kæmpemedusaen, selv om den er noget mindre. Diameteren kan nå 40 cm. Den hører hjemme i Middelhavet, selv om den også ses i Nordeuropa. Farven er blåviolet, den er let genkendelig, fordi den har et mørkviolet bånd over kroppen. Denne art er meget farlig, og den er meget talrig i Middelhavet.
Den mest almindelige medusa i Middelhavet er Pelagia Noctiluca, bedre kendt som 'clavel' (nellike), som plejer at komme til kysten i store sværme. Denne art, som er violet, er lille, den måler ca. 4 - 5 cm. i diameter. Alligevel er dens gift meget farligt og frembringer brandsår. Man bør derfor være forsigtig, inden og når man bader - især når det er børn.
Man kan aldrig være forsigtig nok, idet medusaerne nærmer sig kysterne i provinsen næsten dagligt. En anden art, som kommer i store sværme er Auerlia Aurita, 'sombrilla' (parasol) eller "almindelig medusa". Den måler mellem 25 og 40 cm. i diameter, er gennemsigtig og let at få øje på og også den mindst farlige.
Den sidste almindelige medusa er Cotylorhiza Tuberculata eller 'aguacuajada' (dovent vand). Den måler ca. 35 cm. i diameter, kroppen er plan med en orangefarvet forhøjning i midten, som minder om et spejlæg. Den er ikke særlig agressiv, idet den kun har meget korte tentakler.
Udover disse arter, som hører hjemme i Middelhavet, er der de seneste år dukket en del eksemplarer af den såkaldte  'medusa asesina' (dræber-medusa) eller "carabela portuguesa". Den stammer fra Atlanterhavet og er meget giftig. Denne art har et slags "sejl", som stikker op af vandet, og som tillader dyret at skyde en god fart p.g.a. vindens hjælp.
Medusas har ikke kapacitet til at bevæge sig ved egen hjælp, men ved sammentrækninger og med hjælp af vind og strøm kommer de af sted. De stikker heller ikke uden videre, deres tentakler bliver forsynet fra celler, som indeholder gift, som bruges ved jagt og ernæring. Hvis noget, eller nogen, berører tentaklerne, stikker de.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?