fredag den 30. september 2011

La Feria de Nerja 2011 tilbyder optræden med Ecos del Rocío og Andy og Lucas

Formanden for festudvalget i Nerja har den 27. ds. præsenteret festplakaten og programmet for la Feria de Octubre, som afholdes fra 8. til 12. oktober. Det drejer sig om "den største feria, som kan afholdes i disse krisetider" oplyser formanden.

Aktiviteterne begynder lørdag den 8. oktober med Børnenes Dag. Alle forlystelserne vil være til halv pris. Klokken 19:30 vil der være åbningstale med musik af det kommunale orkester og klokken 23:30 begynder kåringen af dronning og konge af Nerja 2011.

Søndag klokken 12:00 er der optræden i den officielle carpeta af gruppen La Carpa og kåring af børnedronning og -konge.

Fra klokken 15:00 optræder dansegrupper og lokale kunstnere i den officielle caseta til klokken 20:00. Dette sker alle dage under feriaen. Klokken 24:00, midnat, optræder stjernegruppen Ecos del Rocio.

Mandag den 10., helligdag i Nerja, afholdes el Gran Desfile de Carrozas (store vognoptog) fra klokken 13:00. Fra klokken 14:00 fejres pensionister med kåring af seniordronning og -konge.

Klokken 20:00 fejres processionen med los Santos Patrones (hellige skytsengle) og klokken 23:00 i den officielle caseta afholder man II Festival de Coros Feria de Nerja (korsang).

Tirsdag den 11 fra klokken 12:00 begynder Feria de Día på pladsen Tutti Frutti med el Día de la Tapa. Om aftenen i den officielle caseta er der optræden af Andy og Lucas, som præsenterer hits fra deres seneste CD.

Onsdag den 12 klokken 12:00 indeholder Feria de Día forskellige aktiviteter. I kirken, El Salvador, er der messe til ære for la Virgen del Pilar, Guardia Civils skytshelgeninde.

Klokken 16:00 i den officielle caseta er der børnefest med optræden af Mago Luigi. Samme sted fra klokken 12:00 tilbydes Noches de Copla, hvor Nerja-danserne Mónica Márquez og Raquel Peña deltager.

onsdag den 28. september 2011

Vélez holder årets største feria til søndag (02.10)

Vélez-Málaga kommune klæder sig på til fest indtil den 2. oktober 2011 for at fejre la real feria de San Miguel, som er den 169. udgave af festen. Feriaen, som startede i går (27.09) med velkomst af Francisco Barranquero på la Plaza de las Carmelitas (rådhuspladsen) fortsætter i dag i el recinto ferial (feria-området) med kåring af dronning og konge af feriaen. Torsdag finder feriaens største begivenhed sted, nemlig Feria del Día.
 
Der vil være sang, dans og forskellig optræden under feriaen, som slutter med et kæmpefyrværkeri.
 

lørdag den 24. september 2011

Día del Boquerón Victoriano 24. og 25. sept. 2011


Kom og nyd el Día del Boquerón Victoriano på strandpromenaden i Rincón de la Victoria. I år med store overraskelser, koncerter, smagsprøver af boquerones og fest for de mindste.

PROGRAM:

24  SEPTEMBER
12:00 Velkomsttale.
12:30 Præsentation af programmet.
13:00 Udstilling af fiskeredskaber.
13:30 Smagsprøver af el Boquerón Victoriana. (boquerón er en lille ansjosfisk, som enten serveres friturestegt eller i eddike). Serveringen foregår i et telt ved det ny turistkontor på promenaden.
18:00 Regatte af fiskebåde.
19:00 Fest "pescaíto frito" (friturestegt fisk) til populære priser med boqueronen som hovedperson og med optræden af
Christian Hellberg (Radio Planeta).
Amargo
The Free Soul Band
Salvi Moreno & Traffic Jam
og med speciel deltagelse af Javier Ojeda.

25 SEPTEMBER
Børnedag
Fra klokken 12:00 Optræden af Barakatemus y Cuentacuentos María Escondite.

søndag den 18. september 2011

Frigiliana vil forvandle sig til "Destino Turística Gay" (Homosexuelt turistmål)

Initiativet kan regne med støtte fra næringslivet og Rådhuset. Kommunen vil deltage i EXpoGay i Torremolinos. I Frigiliana har man allerede afholdt flere giftermål mellem homosexuelle.
Frigiliana vil være til stede på ExpoGay 2011, som afholdes i el Palacio de Ferias y Congresos i Torremolinos mellem den 14. og 16. oktober takket være et initiativ fra den lokale handelsforening med støtte fra kommunen.

Kommunens hensigt med deltagelsen er at forstærke turismen ved at intensivere den homosexuelle tilstedeværelse blandt de mange gæster, der besøger byen hvert år. Det drejer sig om en gruppe med høj købekraft, hvorfor kommunen har støttet projektet. Man vil starte med en feria udelukkende for homosexuelle. Frigiliana disponerer over en perfekt, turistmæssig infrastruktur, hvorfor byen kunne blive et ideelt mål også for homosexuelle.

Bryllupper
Frigiliana har allerede været vidne til adskillige bryllupper mellem udenlandske homosexuelle.
El patio (haven) de la Casa del Apero, bygning fra det XVII årh., har dannet rammen om flere af disse bryllupper. For få dage siden formæledes i la Casa del Apero en englænder og en dansker. Der deltog flere end 50 personer fra begge lande.

lørdag den 17. september 2011

El Día del Boquerón udvides til to dage

El Día del Boquerón Victoriano, som i mange år har været "en stor begivenhed for udviklingen af turistaktiviteterne" i Rincón de la Victoria, afholdes den 24. og 25. september iflg. borgmester Francisco Salado (PP), som oplyser, at kommunen forventer at overstige de 5000 gæster, der har været i tidligere udgaver.
 
Koncerterne med Boogie Band, Amargo, Salvi Moreno & Traffic Jam, The Free Soul Band og optræden af Christian Hellberg de Radio Planeta  og af sangeren Javier Ojeda lørdag eftermiddag er andre nyheder, som denne udgave tilbyder. Velkomsttalen holdes af Diario Surs madskribent, Enrique Bellver.
 
 

onsdag den 14. september 2011

Musik og gastronomi forenes i den 16. Día de la Pasa (rosindag) i El Borge

Næste søndag, den 18. september, fejrer man i El Borge den 16. Día de la Pasa, en gammel tradition i byen, der samler tusindvis af gæster, som kan nyde en fest med lige dele musik og gastronomiske oplevelser. Man serverer produkter fra den borgensiske urtehave blandet med gazpacho de pepino (gazpacho-suppe med agurker), den gode moscatel-vin og mange andre lokale produkter.

Læs mere HER om festen i El Borge.

Læs mere om El Borge HER.

mandag den 5. september 2011

EM-kvalifikationskamp i fodbold mellem Danmark og Norge tirsdag den 6. september 2011

Så løber anden afdeling af den store nordiske fodboldkrig af stabelen når Danmar i Parken møder Norge tirsdag den 6. sept. 2011 klokken 20:15. Det er lige ved at være en "vind eller forsvind-kamp", idet Norge og Portugal har 13 points, mens Danmark har 10 for en kamp mindre. Kun puljevinderen kvalificerer sig direkte, toeren skal spille play off kamp.

Kampen sendes på dansk TV2 og Sputnik (som kan ses i Spanien mod betaling) og på norsk Canal Plus. Det oplyses, at kampen vises i live stream på bet365 på dette link http://www.bet365.com/da/?script=mainpage.asp. Endvidere kan kampen følges på DR's radioprogram P3.

I Casa Danesa i Club Danés i Fuengirola vises kampen på storskærm fra klokken 18:30. Den kombineres med en grill-menu. Pris for menu og grill 22 euros. Pris uden menu 8 euros.

God fornøjelse.

torsdag den 1. september 2011

Almachar fejrer lørdag den 3. september la Fiesta del Ajoblanco

Almachar fejrer lørdag den 3. september den 43. udgave af la Fiesta del Ajoblanco (hvidløgsfesten), en af de ældste gastronomiske fester i Málaga provinsen, som er erklæret af "Interés Turístico en Andalucía". Man venter flere end 10.000 gæster til festen. 

Gæsterne får serveret ajoblanco (2000 liter af denne kolde gazpacho, som er fremstillet af byens borgere af mandler, brød og hvidløg), vindruer, rosiner og moscatel-vin, imens udklædte optog og musikere går gennem byens gader.

Klokken 21:00 fejrer man la Noche Flamenca med optræden af sanggruppen La Cañeta de Málaga, José Galán og Antonio Córdoba o.fl.a. Fra midnat vil flere bål oplyse byen til morgenstunden.

Man kan læse mere på web-siden www.almachar.es.

Man kan læse om Almachar HER

Hvad synes du om artiklerne?