lørdag den 27. februar 2010

Grundlovsdag i Andalusien

Den 28. februar er det grundlovsdag i Andalusien, Día de Andalucía.
Andalusien er Spaniens folkerigeste region med ca. 8,3 millioner indbyggere, og den næststørste i udstrækning.

Andalusien fik sin egen autonome grundlov i h.t. bestemmelserne i den spanske grundlov (1978) i 1980. Efter en folkeafstemning blev grundloven endeligt vedtaget den 28. februar 1981. Grundloven er revideret i 2006 og efter en folkeafstemning vedtaget i 2007.

I år falder grundlovsdagen på en søndag, hvorfor mandagen inddrages som helligdag. Der skabes således en "puente" (en bro), en lille miniferie.

Dagen vil blive fejret i hele Andalusien. Man skal dog ikke forvente festligheder som i Danmark på den danske grundlovsdag.

Læs her om Andalusien fader, Blas Infante.

torsdag den 25. februar 2010

Rengøring af strandene

Kommunen i Vélez-Málaga er begyndt på rengøringen af de 22 kilometer velensk strandareal efter det seneste regn- og stormvejr. Man oplyser, at fordi det var en østenstorm, er det mest berørte område stranden mellem Chilches og río Vélez. Samtidig er der sket skade på ca. 10 meter af muren mod strandpromenaden i Lagos. Man har rettet henvendelse til Costas for at få den repareret snarest muligt.

I går begyndte oprydningen af griseriet, som floderne har efterladt, størstedelen er sukkerrør. M.h.t. retablering af sandet har Demarcación lovet, at 25% vil være i orden inden påske og resten inden sommersæsonen.

La Junta forventer en regning på 2,6 millioner euros for skaderne forårsaget af regnen

La Junta de Andalucía har opgjort skaderne, som de seneste storme og regnskyl har forårsaget på veje og landbrugsarealer i la Axarquía, til 2,6 millioner euros.

Den delegerede fra la Consejería de Agricultura y Pesca (landbrugs- og fiskeriministeriet), Antonio Moreno Ferrer, holdt i går (24.02) et møde med borgmestrene fra la Axarquía for at informere dem om den hjælp, de vil få fra juntaen. Man regner med en økonomisk støtte på ca. 250.000 euros pr. kommune. Kommunerne skal indgive ansøgning senest den 2. marts.

I andre provinser i Andalusien har vand- og andre skader været mere omfattende end i Málaga provinsen, se et billedgalleri her

Alex Rasmussen vinder tidskørslen i Andalusien Rundt

Den danske cykelrytter og tempospecialist, Alex Rasmussen, vandt i går i Málagas gader den fjerde etape af cykelløbet La Vuelta a Andalucía. Løbet var på 10,2 kilometer, strækningen var fuldstændig flad.

Michael Rodgers fra Ausatralien overtog den røde førertrøje. Han blev nummer tre 12 sewkunder efter Rasmussen. I dag køres løbetes sidste etape i Antequera.

Det danske cykelhold, Saxo Bank, havde tre ryttere i top 10, foruden Rasmussen, Jens Voigt som nummer fem og Gustav Larsson som nummer syv.

Se et billedgalleri fra løbet her

onsdag den 24. februar 2010

Evaristo Guerras verden på udstilling i Málaga

Udstillingen forener mere end et halvt århundredes arbejder af den velenske kunstner i museet ”Museo del Patrimonio Municipal” (Museet for kommunalt arvegods) i Málaga.
For dem, der endnu ikke kender den velenske maler, Evaristo Guerra, venter der en stor oplevelse.

Guerra er især kendt for sine fantastiske dekorationer af vægge og lofter i bedekapellet, La Ermita de la Virgen de los Remedios. Bedekapellet ligger på en bakketop, El Cerro de San Cristóbal, i Vélez-Málaga, lige overfor den arabiske fæstning. Der er gratis adgang til kapellet alle dage fra klokken 10:00 – 13:00 undtagen tirsdage.

Man kommer lettest til bedekapellet ad Arenasvej, man drejer t.v. umiddelbart før vejen til fæstningen. Her ligger bedekapellet på venstre side på toppen af el Cerro de San Cristóbal. Kapellet er utroligt smukt ud- og indvendigt, især indvendigt, med et stort kor i den ene gavl. Koret rummer et camerín (en niche), hvor la santisima virgen, byens skytshelgeninde, residerer. Ud over Guerras fantastiske vægmalerier, er der på koret og på de ovale medaljoner på søjlebuerne malerier af betydelig ældre dato. De viser motiver fra Felipe V og María Louisa af Savoyens regeringstid.

Jomfruen foretager hvert år en rejse under stor festivitas til sognekirken, Juan Bautista (Johannes Døberen). Hun opholder sig dér et par uger. Málagas biskop kommer til kirken og afholder en messe til hendes ære. Hjemturen er om muligt endnu mere festlig. Læs her hvordan det har foregået et tidligere år.

Evaristo Guerra har i 12 år arbejdet med dekorationerne i bedekapellet. De første mange år kun om sommeren, men i marts 2003 offentliggjorde man en aftale, iflg. hvilken Turismo Andaluz, Cajamar og Fundación Málaga ville støtte maleren økonomisk med færdiggørelsen af det store kunstneriske projekt, som blev færdigt i 2006/7 efter flere end 12 års arbejde (arbejderne begyndte i 1995).

”Dette arbejde er en triumf for Vélez-Málagas kulturliv”, udtalte maleren ved festligholdelsen af aftalen. Han takkede for den økonomiske støtte han og byen havde fået. Uden den havde det været umuligt at udføre vægmalerierne.

Der er ingen tvivl om, at det indtryk, cheferne for la Fundación Málaga fik af Guerras arbejder, var meget positivt. Direktøt Martín Almendros sagde, at det langvarige og imponerende arbejde havde gjort stort indtryk. ”Det drejer sig sandsynligvis om det mest omfattende vægmaleri-arbejde i Andalusien. Man må værdsætte Evaristos arbejde og hans store evner, som gør det muligt for os at nyde dette enestående kunstværk".

Landskaberne som ligger rundt om kapellet er Guerras motiver
Evaristo Guerras hensigt har været at genskabe de landskaber, som ligger omkring el Cerro de los Remedios på kapellets vægge. Han vil med sine penselstrøg vise os bjergene Tejeda og Almijara, Comares-bjergene og Santo Pítar og naturligvis byen Vélez-Málaga, som den strækker sig mod havet. De malerier Evaristo har fremstillet gennem de sidste 12 år er alle med motiver, som kendes af den velenske befolkning. På kapellets vægge finder vi legenden om hyrden, for hvem jomfruen viste sig på cerroen, drenge der leger ved fæstningen og tårnene fra kirken Santa María og San Juan. Ved siden af nichen for hendes hellighed ser man en dreng, der henter brød: Det er den unge Evaristo Guerra. Meningen med dekorationerne er, at jomfruen i sin niche skal føle, at hun befinder sig midt i landskaberne.

Redaktørens møde med Evaristo Guerra
Mandag 22. marts 2004 besøgte jeg kapellet og havde det held at træffe Evaristo Guerra og hans medhjælper Tomás. Guerra var beskæftiget med dekoration af væggen i den modsatte ende af koret. Han viste sig at være en meget venlig og imødekommende person, som virkede temmelig beæret over et besøg af respræsentanter for den danske koloni i Torre del Mar. Jeg var omvendt lige så beæret over at få lejlighed til at hilse på den berømte kunstner, hvis arbejder i kapellet, jeg har haft lejlighed til at følge i mange år. Guerra, som begyndte arbejderne med vægdekorationerne i 1995, fortalte, at han de første mange år kun arbejdede i sommermånederne, mens han nu også brugte vintermånederne. Han regnede med, at arbejderne ville være fuldført om 1 1/2 - 2 år. Guerra forærede mig en "folleto" fra Galería María Salvat, Barcelona, som indeholdt en biografi over hans liv og karriere, et hyldestdigt skrevet til ham af digteren Camilo José CELA og adskillige billeder af hans tidligere værker (samt hans mobiltelefonnummer, som han skrev på forsiden!).

Guerra anbefalede mig at besøge udstillingen i den nyindviede Sala de Arte i Teatro del Carmen, hvor der (fra 18.03) blev udstillet værker af axarquenske kunstnere, både malerier og skulpturer. Han var selv repræsenteret på udstillingen sammen med bl.a. Antonio Hidalgo, José Casamayor, Antonio Valdés, Jaime Pimentel o.fl.

Der er altid udstilling af forskellige kunstnere I Teatro del Carmen, det kan meget anbefales at aflægge et besøg dér. Det er der f.ø. også i Tenencia de Alcaldía i Torre del Mar.

Udstillingen i Málaga for Evaristo Guerra åbner i morgen, 25.02.10 klokken 20:00, i Las Salas Temporales del Museo del Patrimonio Municipal. Der vises flere en 120 arbejder fra de sidste 50 år af hans kunstneriske løbebane. Udstillingen varer til den 25. april, åbningstiderne er fra 10:00 - 15:00 og fra 17:00 - 21:00 fra tirsdag til søndag.Der vises oliemalerier, tegninger og plakater helt tilbage fra tresserne i det forrige århundrede og frem til vore dage. Ud over landskabsbilleder kan man se plakater for de forskellige begivenheder og højtider som la Semana Santa i Málaga og Vélez-Málaga, feriaerne i disse byer og provinsens grundlovsdag.

Den kronologiske gennemgang i udstillingssalene er en hyldest til Guerras fantastiske projekt i la Ermita de los Remedios de Vélez, det største og mest ambitiøse arbejde i hele hans karriere. Der er også plads til en Homenaje a la provincia (æresbevisning til provinsen) med en samling serigrafier og tegninger fra 12 landsbyer i Málaga provinsen.

søndag den 21. februar 2010

Flamenco

Flamencoens udvikling og historie
Flamenco-kunsten er en andalusisk kunstart, som er opstået i Sydspanien.

Kunsten kommer til udtryk på tre forskellige måder: I sangen, i dansen og i guitarspillet.

Oprindelsen er usikker, fordi rødderne er meget gamle. Og da det er en folkelig udtryksform, findes der ingen dokumentation, som kan afklare tvivlen.

Den store mangfoldighed af civilisationer, racer og kulturer, som har kendetegnet Andalusiens udvikling, har imidlertid bidraget med mange påvirkninger – nogle af dem så betydningsfulde, at de har haft en afgørende indflydelse på flamencoens udvikling, dens rytme og harmoni.

De første skrevne ord om flamenco finder man i "Cartas Marruecas " af Cadalso, (1774). I disse breve tilskriver forfatteren oprindelsen hos sigøjnerne, eller han mener i hvert fald, at det er hos dem, man finder flamencoens udtryksformer. Selvom dette kun er delvist sandt, er det sansynligt, fordi de ikke-europæiske rytmer, som flamencoen indeholder, meget ligner de komplekse, asiatiske rytmer, som stammer fra Indien, og det er ingen tilfældighed, at sigøjnerne oprindeligt kommer fra Indien. Ydermere er sigøjnerne det første folk, som har holdt flamencoen levende og har repræsenteret den med hengivenhed.

Indflydelse udefra
En anden stærk indflydelse på flamencoen er den arabiske, som man især finder i harmonierne. Flamenco-sangen indeholder stor lighed med de nordafrikanske, musikalske udtryksformer, som f.eks. den marokkanske musik. Guitar-spillet minder ofte ikke blot om nordafrikansk musik, men også om ægte afrikansk musik. Og den kvindelige dans, især hofte- og håndbevægelserne, minder meget om forskellige nordafrikanske danse. Alle disse påvirkninger, som er helt tydelige, kan ikke overraske, når man ved, at Andalusien i mange århundreder var under nordafrikansk, kulturel indflydelse.

Da der yderligere i Andalusien levede mange forskellige racer og folkeslag, kan man ikke se bort fra, at fjernere påvirkninger, som f.eks. de muntre, folkloristiske, jødiske rytmer og anden, ældre liturgisk musik har haft indflydelse på flamencoen, selvom man ikke kan sige det med sikkerhed.

Uanset man i dag betragter flamenco-kunsten som en ren kunst - lige så blandet er den på samme tid. Den indeholder sui generis-elementer, som den ikke deler med nogen anden folklore, men samtidig nyder den helt klart godt af de mange påvirkninger, den har modtaget fra andre folkeslag, og som har medvirket til at berige den.

Oprindelse og udvikling i Spanien
Hvis vi tager en hastig gennemgang af flamencoens udvikling, således som vi kender den i dag - dokumenteret og professionelt behandlet - må vi begynde i en meget yngre epoke, nemlig mellem 1765 og 1860. I denne periode kan vi sætte fokus på tre steder af betydning, som kom til at danne skole: Cádiz, Jerez de la Frontera, og bydelen Triana i Sevilla. Det er fra denne tid, at flamenco-dansen begynder at indtage sin plads mellem de spanske danse, som udvikles i akademierne. Flamenco danses regelmæssigt i patios, kroer og private saloner, når man holder fester.

I begyndelsen brugte man ikke guitar-akkompagnement til sangen, man sang uden akkompagnement overhovedet, man kaldte det a palo seco, man brugte kun klap i hænderne eller toque de palmas. Forskelige komponister, som f.eks. Julián Arcas, begyndte at komponere temaer med flamenco-musik og startede hermed en ny æra.

Mellem 1860 og 1910 indtræder man i en frugtbar periode, som man har kaldt La edad de oro del Flamenco (Flamencoens guldalder). I denne periode blomster sangercafeerne, flamencoen udvikler alle sine facetter - den instrumentale, sangen og dansen - indtil man definitivt når det stade, man kalder for klassisk "jondo" (andalusisk folkesang). Dansen når en ikke tidligere set stråleglans. Den er det største aktiv for publikum på disse sangercafeer. Guitarspillet udvikles til et uundværligt komplement for sangen og dansen.

Mellem 1910 og 1955 er sangen karakteriseret af det, man senere har kaldt for ópera flamenca-etapen, hvor de lettere sange som fandangos og cantes de ida y vuelta (frem og tilbage - det er de sydamerikansk inspirerede sange, som blev bragt til Spanien af de flamenco-sangere, som emigrerede til Latinamerika) dominerede.

Denne nye retning, som flamencoen havde taget, var ikke populær hos alle, og i 1922 skabte intellektuelle fra ”27-generationen”, Falla og andre kunstnere, i Granada, et seminar med den hensigt at finde nye værdier, der fremhævede den ægte ”cante jondo” (ægte andalusisk folkesang).

Flamencoens genfødsel
Fra 1915 opstår en periode, hvor flamenco af ypperste kvalitet opføres på teatre, hvorved den spanske dans og flamencoen præsenteres på alle verdens store scener.

El Renacimiento del flamenco (Flamencoens genfødsel) starter i 1955, Antonio Mairena var den førende skikkelse. Med strenghed i fortolkningen søgte han at udbrede den ortodokse, oprindelige flamenco-kunst.

I denne periode udvikler dansen sig i tablaos (flamenco-tribuner/scener), som er arvtagere til de tidligere sangercafeer. Denne epoke tæller virkeligt store danse-personligheder, som udfører deres kunst ikke kun i los tablaos, men også i teatre, på festivaler og på andre scener.

Guitar-spillet, som akkompagnerer sangen og dansen opnår en større rolle i helheden, musikken modnes.

Den aktuelle flamenco-musik er karakteriseret af blanding med anden musik som jazz, bossa nova, salsa og etniske toner af meget forskellig oprindelse.

På samme måde har dansen tilføjet nye elementer og eksperimenter, som kan være afgørende for fremtiden. I dette århundrede kan man konstatere, at den kvindelige dans i højere grad har måttet give plads for den mandlige. I tresserne ser man således legendariske dansere som Antonio el Bailarín eller Rafael de Córdoba, som revolutionerer den maskuline dans og hæver den til et absolut kunstnerisk højdepunkt.

På den anden side ser man kvinderne, som ved århundredets begyndelse havde koncentreret sig om dansen ”fra bæltestedet og opefter”, hvor armbevægelserne, udtrykket med hænderne, kastagnetterne og det stolt, løftede hoved, havde været de vigtigste elementer, gradvist ændre denne tendens. Man lægger mere vægt på dansen med den nederste del af kroppen, og i årene 50 til 70 når man en balance mellem udtryksformerne fra hhv. den øvre og nedre del af kroppen, således at man i højere grad bruger benene i dansen. Derved kan man beundre den rytmiske trampen i dansen til musikken. I flamenco-dansen i dag kan man se en let maskulin dominans.

Guitaristen er ikke længere blot akkompagnatør, men solist. Paco de Lucía markerer begyndelsen til en ny, strålende etape uden fortilfælde, idet han indfører en virkelig revolutionerende stil i sit spil. Udover ham må man nævne mange andre, som er sande virtuoser på instrumentet, som f.eks. Manolo Sanlúcar.

Flamenco er fællesnævneren for en intim musikform, og dens storhed går mod en ny strålende æra, hvor de store kommunikationsmidler viderebringer dens ynde, dens styrke, dens fortryllelse og dens sandhed. Men dér hvor man altid vil føle den stærkest, vil være på de små scener, mellem venner, hvor man kun bruger guitaren, stemmen og den dansende krop i nattens gryende morgenstund.

La Cuesta del Cielo

Opstigning til Alto del Cielo i Sierra de Almijara:
Selv om Alto del Cielo ikke er den højeste bjergtop i Sierra de Almijara, er den et af de mest attraktive mål for vandringsfolk. Dens koniske eller pyramideagtige form kan iagttages fra et hvilket som helst punkt på la Axarquías østkyst og også fra Costa Tropical i Granada Provins.

Og for mange er det en udfordring at nå toppen af el Cielo i 1505 meters højde. I hårde vintre er toppen dækket af sne, selv om det er sjældent. Opstigningen er nogenlunde let de første 800 meter, d.v.s. indtil man når til de gamle bøndergårde, la Civila. På denne første etape følger man en skovvej, hvorfra man har smukke udsigter over la Axarquía og især til Sierra Tejeda med den majestætiske bjergtop, la Maroma, som normalt har toppen dækket af sne om vinteren. La Civila er et passende sted at gøre et hvil på vejen op. Herfra har man en fin udsigt over de stejle klippeskrænter ved Maro.

Sierra de Almijara, Alto del Cielo

Fra la Civila starter den virkelige opstigning til Alto del Cielo. Vejen er omkranset af en svag vegetation, som giver udsyn til vilde bjerggeder, som lever i dette område.

Udsøgte udsigter:
Denne etape inviterer også til at nyde de panoramiske udsigter over den østlige del af Costa del Sol. Først og fremmest kan man se Nerja og Maro fra usædvanlige vinkler, men udsigterne omfatter også store dele af kysten i Granada Provins, f.ex. La Herradura (som er en del af Almuñécar kommune), som har fået sit navn p.g.a. ligheden med en hestesko.

Ydermere kan man betragte Sierra Almijaras omkringliggende bjerglandskaber med de store farvekontraster mellem vegetationens intense grønne og kalkklippernes grå i de højeste zoner i bjergkæden.

Bugten ved la Herradura

Opstigningen til toppen
Opstigningen er relativ let indtil de sidste 200 meter, idet vejen bliver meget stejl og mindre fremkommelig p.g.a. utallige sten, som bliver spredt af de mange små bække og vandløb, som løber ned ad bjergtoppen.

Efter en stærk fysisk anstrengelse når man toppen af la Cuesta del Cielo, som er 300 meter mindre end nabotoppen, Navachica, men ikke mindre imponerende. En milesten med den geodætiske position og et særpræget kors med spejle er beviserne på, at man har besteget denne bjergtop i Sierra de Almijara. Fra toppen er udsigterne til Málaga- og Granada provinserne endnu mere imponerende. Man kan tydeligt se den hvide silhuet fra Sierra Nevada og mod vest Sierra de Huma i Valle de Guadalhorce (comarca de Málaga).

Nedturen foregår ad samme vej. Man bør være ekstra opmærksom p.g.a. de mange bratte og stejle passager. På nedturen har man bedre mulighed for at nyde de allerede beskrevne, fantastiske udsigter, som man måske gik glip af på opturen.

Hvordan starter man: Man kører ad vejen til Cueva de Nerja. Lige før man kører ind på selve grotteområdet, drejer man til venstre ad en skovvej, som angiver vejen til la Fuente del Esparto. Derfra følger man en grusvej, hvor man efter ca. tre km. må efterlade bilen.

Hvornår kan man gennemføre turen: Hele året undtagen om sommeren og på regnfulde dage.
Vanskelighed: Middel.
Varighed: Seks timer
Ruten: Ruten er godt afmærket med vejsten, vejen byder ikke på særlige vanskeligheder.
Anbefalinger: Man bør anvende fodtøj, som er beregnet til bjergvandring og være godt påklædt, idet temperaturen falder meget, når man kommer over 1000 meter i højden.

fredag den 19. februar 2010

Málagas vandreservoirer har lukket 10 kubikhektometre ud på kun 48 timer. Udsigt til nye stærke regnskyl fra søndag (21.02)

Dagen i går markerer sig ved, at det er første gang i 12 år, man har måtttet lukke vand ud af alle syv reservoirer samtidig. Man skal tilbage til februar 1998 for at finde en lignende situation.

På knap 48 timer fra den 17. februar har man lukket 10 kubikhektometre vand ud i floderne – hvilket modsvarer provinsens forbrug en måned i vinterperioden – for at undgår oversvømmelser i reservoirerne.

Det sidste reservoir, som besluttede sig til at åbne portene i går, var det ved la Viñuela i la Axarquía med en hastighed på 5 kubikhektometre i sekundet. Alligevel er reservoiret langt fra maksimum – det kan indeholde 170 kubikhektometre, i øjeblikket rummer det 126. Siden marts 2004 har det ikke været nødvendigt at lukke vand ud fra la Viñuela, provinsens største reservoir.

Udsigten for de kommende dage ser sådan ud:
I dag: Overskyet, men med ringe mulighed for regn.
Lørdag: Overskyet med mulighed for let regn.
Søndag: Meget overskyet med mulighed for stærk regn.
Næste uge: Stor mulighed for regn mandag og tirsdag. Herefter skulle det stilne af.

torsdag den 18. februar 2010

Vélez-Málaga åbner et udlændingekontor

Den udenlandske befolkning i Vélez-Málaga kommune udgør nu 15% af de personer, der er indskrevet i folkeregisteret. Af de 78.647 personer, der er i folkeregisteret, er de 11.222 udlændinge. Man regner dog med, at der bor mindst 20.000 udlændinge, hvilket betyder, at næsten halvdelen ikke er indskrevet. I lyset af dette store antal udlændinge, har kommunen besluttet at åbne et udlændingekontor, som skal ligge i Torre del Mar. Kontoret skal dele plads med turistkontoret i la Casa Bako, som f.t. er under renovering. Kontoret skal kunne ekspedere då godt som alle sager, som indtil nu er ekspederet af rådhuset, tráfico og skattevæsenet.

De fleste udlændinge i kommunen kommer fra Marokko (1443 personer) efterfulgt af tyskere (1434), englændere (1323), rumænere (1280) og argentinere (907). Der er op mod 100 forskellige nationaliteter repræsenterede.

Voldsom regn- og stormvejr over Málaga provinsen

Det regnfulde og stormende vejr, der har hærget provinsen i flere uger tvinger myndighederne til at rense og genoprette strandene inden påsken.

I Lagos i Vélez-Málaga har stormen og havet skyllet en del af strandpromenaden væk!

Strandpromenaden i Lagos, Vélez-Málaga

Regnen og floderne har tilgriset strandene, som eller for nylig var rengjort af Costas og kommunerne. Vandet fra floderne har efterladt et virvar af sukkerrør, grene og mindre træstammer, al slags affald og endda adskillige dyrekadavere på strandene. Dette efter man havde renset efter den sidste storm ved juletid og begyndelsen af januar.

Costas har nu en dobbelt opgave, man skal rense strandene for basura, og man skal efterfylde med sand, hvor det er skyllet væk. Alt skal gerne være i perfekt stand inden påsken som begynder den 28. marts. Der resterer 39 dage, og der er meget der skal gøres.

Først gælder det om hurtigst muligt at få fjernet basuraen fra strandene, så det ikke bliver trådt ned i sandet. Man skal føre flodernes og bækkenes udløb, som er ændret af vandmasserne, tilbage til deres normale løb. Frygten er, at der kun resterer godt en måned inden påske, hvor alt gerne skulle være normalt igen.

Strandene i la Axarquía, især i Torrox og Nerja, har mistet store mængder sand, så meget at der flere steder er åbent ind til kloakrørssystemerne.

Se et fotogalleri fra strandene her

tirsdag den 16. februar 2010

Polemik i Torre del Mar p.g.a. Rincóns opstilling af en skulptur

Manuel Rincóns (den noget særprægede formand for løsrivelsespartiet i Torre del Mar og lokalborgmester i byen) opstilling i byen af en skulptur er endt i polemik! Værket forestiller en slags stor robåd delt i tre stykker og dekoreret med den korsfæstede Kristus.
Skulpturen blev i første omgang anbragt på strandpromenaden, hvor ingen lagde mærke til den. Da den imidlertid blev flyttet til en af de nye rundkørsler i Avda. A. Toré Toré, fik det PP (det konservative parti) til at beskylde Rincón for stammehøvding-tilbøjeligheder! Rincón flyttede i går (mandag 15.02) værket tilbage til strandpromenaden efter en række klager fra beboerne i avenidaen. Han udtalte: ”Jeg ønsker ikke at polemisere med min kunst”!

søndag den 14. februar 2010

Ruterne i la Axarquía

Ruterne i la Axarquía, avokado-, vin-, mudéjar-, rosin-, oliven og bjergruten:
La Axarquía: Med sin gode beliggenhed øst for Málaga tilbyder la Axarquía besøgeren meget mere, end man kunne forestille sig. Med sine kun 1000 km2 er la Axarquía en verden helt for sig selv. Strande med det klareste vand, klippeskrænter, rekreative centre, hoteller, restauranter, barer, diskoteker, golfbaner, lufthavn, lystbådehavn... Og fra havet mod bjergene: Usædvanligt smukke landskaber, vandreservoir, floder, bjergkæder af ubeskrivelig skønhed, hvide landsbyer, venlige mennesker. Alt findes her.
Turistmyndigheder har tilrettelagt forskellige ruter i La Axarquía, som hver omfatter de byer og landsbyer, som geografisk og typemæssigt hører sammen. Kommunenavnene i de efterfølgende rutebeskrivelser er links til beskrivelser af de forskellige byer:

--------------------------------------------------------------------------------



Avokadoruten:

Kystområdet, stranden, solen og de frugtbare marker i det indre er hovedpersonerne på denne rute.

Ruten består af kommunerne Rincón de la Victoria, Macharaviaya, Vélez-Málaga, Benamocarra, Iznate og Benamargosa. Det er den rute, som ligger nærmest hovedstaden, Málaga.

Med sine kirker, klostre og paladser, som er opført mellem det XVII og XVIII årh., den monumentale by Vélez-Málaga, egnens hovedstad med forstaden Torre del Mar med Europas bedste strandpromenade og Caleta de Vélez med lystbåde- og fiskerihavn, er denne rute noget enestående.

Rincón de la Victoria huser en af de berømteste præhistoriske grotter i Málaga provins: Skattegrotten eller Higuerón-grotten.

Macharaviaya, Benamocarra, Iznate og Benamargosa er omkranset af tropiske frugtbuske og -træer, bl.a. avokadoer, som har givet denne rute navn.

--------------------------------------------------------------------------------



Vinruten:

Hvis man fortsætter langs kysten og ind i landet fra Torre del Mar mod øst indtil grænsen til Granada provins møder man kommunerne Algarrobo, Sayalonga, Cómpeta, Canillas de Albaida, Torrox, Nerja og Frigiliana.

Sammen med en smuk kyst med dejlige sandstrande, f.eks. Algarrobo Costa, Torrox Costa og Nerja, hvor bjergene ofte går helt ud til kysten, vil man opleve bjergskråninger beplantede med vinbuske, bøndergårde og arbejdshuse, hvor man fremstiller den berømte, søde egnsvin. Og i fabrikken i Frigiliana laver man stadig sukkerrørsmelasse. (Fabrikationen er dog d.d. indstilet, men fabrikken, El Ingenio, ligger der endnu).

I dalene langs med kysten dyrker man først og fremmest subtropiske frugter og grøntsager, mens vindyrkningen er den alt dominerende, når man bevæger sig ind- og opad i området.

--------------------------------------------------------------------------------



Mudéjarruten:

I det indre af la Axarquía finder vi kommunerne Arenas, Árchez, Salares, Sedella og Canillas de Aceituno Her præsenteres vi for en historisk, arkitektonisk rigdom i form af minaret-tårne og andre monumenter.

Samtlige byer på ruten ligger for foden af de store bjergkæder Tejeda og Almijara.

Landsbyer af ægte arabisk oprindelse, som får os til at føle, at vi overskrider historiske tidsgrænser.

-------------------------------------------------------------------------------


Rosinruten:

I kommunerne Moclinejo, Almáchar, El Borge, Cútar, Comares og Totalán tillader de særlige klimatologiske forhold, at markerne er blomstrende vinbuske, hvis frugter - moskateldruen - forvandles til rosiner i rosinbænkene, som ligger udstrakt op ad bjergsiden.

En ældgammel kunst, hvis mester er solen.

Det er et område fyldt med bløde bakker, som er udløbere fra Los Montes de Málaga. Comares ligger dog på en bjergtop som en ørnerede, hvorfra man kan overskue næsten hele la Axarquía. Byen kaldes da også El Balcón de la Axarquía.

--------------------------------------------------------------------------------



Olivenolie- og bjergruten:

Mellem bjergenes frodige skønhed, de bjerge der omkranser hele la Axarquía, finder vi landsbyerne Viñuela, Alcaucín, Periana, Alfarnatejo, Alfarnate, Colmenar og Riogordo. De udstråler en egen, stærk personlighed.
Oliventræer af typen "Verdial" giver en af verdens bedste olivenolier. Også ferskenerne fra Periana er berømte.
Landturismen er hovedpersonen i dette område. Smukke naturlandskaber, sport, idylliske travestier, indkvartering i landhuse, små landsbyer og lækre egnsretter.



-----------------------------------------------------------------------------------

Alcaucín

Alcaucín - på Oliven- og bjergruten - er beliggende i 510 m højde i et af de smukkeste naturlandskaber i naturparken Alhama-, Tejeda- og Almijarabjergkæderne. Man kommer til byen ved at følge el Arco nordpå fra Vélez-Málaga, ved el Pantano de Viñuela følger man skiltet mod Alhama de Granada, ved Puente Don Manuel viser et skilt til højre mod Alcaucín.

La Maroma med sne på toppen

I særdeleshed er det såkaldte Alcázar-landskab (El Parque Natural de la Sierra de Alcázar) kendt og berømt. Det ligger midt i Sierra Tejeda, som fører til la Maroma, det højeste punkt i la Axarquía med sine 2065 m. Her finder man rester af tidligere bosættelser, araberborgen og de helbredende kilder, Las Majadas.
Et af la Axarquías mest karakteristiske landskaber finder man i kommunen, nemlig El Boquete de Zafarraya (Zafarrayapasset), som fremstår som et stort V skåret ud i den bastante bjergkæde. Passet danner grænsen og indgangsvejen til naboprovinsen, Granada, landevejen går igennem passet og forener de to provinser.
I en grotte tæt ved Zafarrrayapasset har man fundet rester af en Neanthertalmand. Forskere har på grundlag af knogleresterne anslået hans alder til ca. 40 år og hans højde til ca. 160 cm.

I kommunen finder man også den gamle borg og lille bebyggelse, Zalía. Borgen blev oprindelig bygget af fønikerne, men blev senere udbygget og brugt af araberne. Den udgjorde sammen med fæstningsværkerne i Comares og Bentomiz la Axarquías forsvarstriangel i den arabiske periode. Fæstningen blev erobret af de kristne i 1487 og blev i en periode anvendt som fængsel for de oprørske moriscos.
Landsbyen skylder araberne sit navn. På arabisk "Al Cautin" (Buerne). Efter den kristne erobring i 1487 tog indbyggerne (los moriscos) aktiv del i opstandene mod de kristne i det efterfølgende århundrede.

Alcaucíns offentlige vandforsyning
En begivenhed af stor betydning i kommunens historie, er det voldsomme jordskælv, som fandt sted den 25. december 1884. Jordskælvet havde epicentrum i Sierra Tejeda (på Granada-siden) og ødelagde store områder i det nordlige la Axarquía, ligesom det krævede mange dødsofre og mange materielle skader. Overleveringerne fortæller, at redningsarbejdet med ofrene for jordskælvet blev besværliggjort på grund af de voldsomme snefald, som fandt sted i området denne dag.
La plaza de San Sebastián (Plaza Constitución) med kirken og byens rådhus

Turistinformation: Ayuntamiento, Plaza Constitución, 1. 29711. Tlf: 952 510 002 Fax: 952 510 076
web: http://www.alcaucin.es/
--------------------------------------------------------------------------------
Legender og traditioner: Historikere mener, at Zalía-fæstningen er identisk med den gamle, græske fæstning kendt som Odyscia, hvor visse begivenheder i forbindelse med Odysseus, kongen af Itacas, erobring af Troya fandt sted
En anden legende, af kristen oprindelse, fortæller, at biskoppen af Málaga, Salia de Patricio, gjorde en rejse til området for at omvende indbyggerne til kristendommen, en opgave der ikke lykkedes for biskoppen. Han overnattede i Zalía inden tilbagerejsen til Málaga. Om natten åbnede gulvet sig og en masse store slanger kravlede ud. I løbet af dagen dræbte de alle landsbyens vantro indbyggere. Dette som en straf fra Herren. Det er derfor, der i dag ikke bor mennesker i Zalía.
Areal: 45,37 km2
Andre landsbyer: El Espino, Puente D. Manuel, Venta Baja, Venta Alta, Los Cortijillos, Las Majadas og El Cerro.
Indbyggere: 1427
Betegnelse: Alcaucineños
Officielle fester: 7. januar. 12. januar.
Folkefester: 20. januar: San Sebastián festen. 19. marts: San Jorge festen (i Pilarejo bydelen). 3. maj: Majkorsets dag. 19. maj: Romería i San Isidro. 8, 9, 10 og 11. august: Feria. 7. oktober: Fest for la Virgen del Rosario. 2. november: Fiesta de la Castaña. Indtagelse af ristede kastagner og brændevin.
Steder af interesse: Kirken Nuestra Señora del Rosario. XVIII århundrede. Bedekapellet Jesús del Calvario (ved kirkegården). Baños de las Majadas. Badene blev brugt allerede af araberne. De er nogle helbredende kilder, som bruges meget fra juni til august. De ligger ca. fem km. fra bykærnen.
Indkvarteringer: P*El Refugio de Alcázar, (6 vær.), Camino del Alcázar. Tel. 908-84-07-08. H*Romero, (10 vær.). Bda. Puente D. Manuel. Tel. 952 51 08 04. Landhuse. Tel. 952 542 058, 952 536 460, 952 510 052, 952 115 005. Campingpladsen El Alcázar. Tel. 952 55 44 67.

Alfarnate

Alfarnate - på Oliven- og bjergruten - er beliggende i den nordlige del af la Axarquía. Landsbyen ligger ca. 40 km. fra Vélez-Málaga og grænser til naboprovinsen, Granada.

Man kommer til byen ved at følge den ny landevej - El Arco - fra Vélez-Málaga til Riogordo. Herfra følger man skiltene til Alfarnate.

Alfarnate er den højest beliggende kommune i la Axarquía (928 m.). Landsbyen ligger i en dal midt i området med naturparken Montes de Málaga. Den er godt beskyttet af de omkringliggende bjerge, Enmedio, Palomera og Jobo og gennemløbes af floderne Palancar og Morales. Landskabet i kommunen er fladt og opdyrket.

Fra Alfarnate er der gennem passene Puerto de los Alhazores (1.040 meter) og Puerto del Sol (1.100 meter) adgang til Granada provins og omverdenen.

Byens navn stammer fra arabisk, Al-Farnat, som betyder kornmølle. De første skrevne oplysninger, man har om området stammer fra det X årh., hvor man omtaler en udbredt melproduktion - deraf navnet. Byen fik dog først sin nuværende form efter den kristne erobring i 1487.

Alfarnate er gennem historien kendt for udbredt landevejsrøveri (den såkaldte bandolerismo). Området med de store bjerge og klippefyldte områder adskiller sig fra det øvrige la Axarquía. Det har mere tilfælles med naboområdet, Antequera.

Der findes mange herskabshuse på hovedgaden med flotte gittervinduer. De mest iøjnefaldende bygningerer er kirken Santa Ana fra det XVI århundrede, kirketårnet er et gammel mudéjar-tårn (tidligere minaret-tårn), Ermita de la Virgen de la Monsalud fra det XVI århundrede og byens rådhus.

Sognekirken Santa Ana fra det XVI århundrede. Der blev bygget mange kirker i la Axarquía i årene efter generobringen i 1487. Mange blev bygget over de tidligere moskeer, dog ikke Santa Ana. Bemærk kirketårnet, som er et tidligere minarettårn fra den arabiske periode. Kirken er bygget op ad tårnet.

Et eksempel på den arabiske gadeopbygning i Alfarnate. Bemærk de dekorativt udformede buer og trappetrinene i gaden.

Alfarnate var i årene efter den kristne erobring en velhavende by, hvilket bevidnes af de mange herskabshuse med flotte vindues- og dørdekorationer.

Alfarnates nære beliggenhed til passet Los Alazores, en af de naturlige trafikveje mellem provinserne Málaga og Granada, har fra stenalderen gjort byen til en transitplads. Man har i mange udgravninger fundet spor efter præhistoriske indbyggere (30000 år f.K.) og mange arkæologiske rester.

I den arabiske periode (711 - 1487) var både Alfarnate og Alfarnatejo små landsbyer, hvor dyrkning af forskellige kornsorter var hovederhvervet.

I april 1487 marcherede Den Katolske Konge, Ferdinand, gennem passet og Alfarnate med en hær på 12000 mand kavaleri og 50000 infanterister på vej til belejring af Vélez-Málaga.

Turistinformation: Ayuntamiento, Plaza Constitución, 1. 29194. Tlf: 952 759 028 Fax: 952 759 752
--------------------------------------------------------------------------------

Legender og traditioner: Mellem de mange sagn og legender, som verserer om de banditter (los bandoleros), som huserede i området ved Alfarnate, er der det om José María "El Tempranillo", en af de mest berømte banditter på den tid. Han ankom en dag til den gamle kro i Alfarnate - kroen ligger der endnu - hvor nogle lokale folk sad og spiste af det samme fad. Han spurgte dem pænt, om han måtte spise med, fordi han var sulten, hvortil de svarede nej, de havde ingen ekstra skeer. "El Tempranillo", som ikke brød sig om deres afslag, tog et hårdt brød fra sin taske. Han fjernede krummerne og formede en slags ske af brødet. Da han således havde løst skeproblemet, begyndte han at spise sammen med de andre.
Da fadet var tømt, sagde "El Tempranillo": "Nu, da vi har spist al maden i fadet, lad os så spise vore skeer". Han spiste sin egen brød-ske og tvang de andre til at spise deres, så det var et held, at man på den tid brugte træskeer i Alfarnate.
Senere gæster på kroen har været kong Alfonso XIII og Luis Candelas, en lovløs, som røvede en kongelig postvogn. Han blev fanget og anbragt som fange på kroen, som på den tid blev brugt som fængsel.
Areal: 34 km2.
Andre landsbyer: Der er ikke andre i området.
Indbyggere: 1505
Betegnelse: Alfarnateños
Officielle fester: 25. april. 12. september.
Folkefester: 2. februar: Candelarias eller Aulagas. 25. april: Fest for San Marcos. 3. maj: Día de la Cruz de Mayo (Majkorsets dag). 13. juni: Fest for San Antonio (Skytsengelfester). 12, 13, 14 og 15. september: Feria og fester for la Virgen de la Monsalud.
Steder af interesse: Rådhuset, XVI årh. Det gamle Alfarnate museum: Tilhængerne af de gamle bandoleros-sagn og myter har sørget for at bevare udseendet og funktionerne i den gamle røverrede og det tidligere fængsel, nu museum. Huset fungerer også som kulturminde. Man afholder hvert år kunstudstillinger, meget kendt er El Certamen de Pintura Infantil Antonio López. (Udstilling af børnemalerier). Ermita de la Virgen de la Monsalud (Bedekapel for la Virgen de la Monsalud). Sognekirken Santa Ana, XVI årh.
Indkvarteringer: *Landhuse. Cortijo Venta de la Leche. kapacitet 10/12 pers. Ctra de Loja a Zafarraya, Km 22. 29194 Alfarnate.Information 952 33 61 99. Casa rural Oriente. C/Oriente, 27. Information Srta.Yolanda García Telf: 952 759 026. Casa rural Mari Carmen. C/Blas Infante, 3. Information Sr.Daniel Bello. Telf: 952 759 150. Casa rural Fina. C/Puente, 8. Information Sr.Juan Camps. Telf: 952 336 199. Casa rural San José. C/San José, 1. Information Srta.Mª Dolores Frías. Telf: 670 615 047.
Oliven- og bjergruten: [Viñuela] [Alcaucín] [Periana] [Alfarnatejo] [Colmenar] [Riogordo] [Tilbage til ruterne]

Alfarnatejo

Alfarnatejo - på Oliven- og bjergruten - er med en beliggenhed på ca. 40 km. fra Málaga en af de landsbyer i la Axarquía, der ligger længst fra havet. Som nabobyen Alfarnate stammer landsbyens navn, Alfarnatejo, fra arabisk. "Al Farnat" betyder kornmølle.
Man kommer til byen på samme måde som beskrevet under Alfarnate, man følger El Arco til Riogordo og derfra skiltene til Alfarnate/Alfarnatejo.

Indtil midten af det XVIII århundrede var Alfarnatejo en del af Alfarnate kommune. Landsbyen opstod i læ af den nærliggende fæstning Castillo de Sabar, som lå på toppen af bjerget Alto del Fraile, som med sin høje beliggenhed kunne overskue hele området.

Alfarnatejo ligger omkranset af landlig idyl i et bjergrigt område. Rundt omkring byen har man fundet mange huler og grotter med præhistoriske rester. Disse huler og grotter var for ikke mange år siden tilholdssted for banditter (bandoleros), om hvem der i dag verserer mange romantiske myter. Bjergkæden Sierra de Enmedio med den betydningsfulde top, Doña Ana (1188 m) og Fraile (1222 m) som danner kommunegrænsen mod syd, og floden Sabar, som løber mellem bjergene og vander det opdyrkede land, kombinerer et vildt og smukt landskab med velplejede oliven- og kornmarker. De vilde bjerge indbyder til vandre- og traveture til alle naturelskere. Byens beliggenhed 925 m. over havets overflade har givet området tilnavnet "Los Pirineos del Sur".

At følge floden río Sabars løb eller slå sig ned ved foden af los Tajos de Gómer og Doña Ana er uden al tvivl en uforglemmelig oplevelse. Landsbyen, som ligger beskyttet mellem bjergene, er lille med brede gader og beskedne huse. Kun kirken, som blev genopbygget med sten og mursten i 1797, skiller sig ud.

Sognekirken Santo Cristo de Cabrillas er opført i det XVIII århundrede, altså på et noget senere tidspunkt end kirken i nabobyen Alfarnate.

I den arabiske periode var bjergtoppen Alto del Fraile en ideel udsigtspost, hvorfra man kunne overvåge trafikken i området. Der lå en lille fæstning, som man i dag kender under navnet Castillo de Sabar. Historikere mener, at Alfarnatejo opstod i den arabiske periode omkring et antal bøndergårde, som lå i ly af fæstningen. Alfarnatejo var en del af Alfarnate, indtil de blev adskilt i XVIII årh.

Man har fundet tegn på menneskelig beboelse fra Stenalderen i Alfarnatejo ved río Sabars bredder.

Området ved Doña Ana og Alto del Fraile er hjemsted for mange ørne.

Turistinformation: Ayuntamiento, C/Pósito, 2. 29194. Tlf: 952 759 286 Fax: 952 759 360
--------------------------------------------------------------------------------

Legender og traditioner: Der er et populært ordsprog i Alfarnatejo: "Knippel ude, knippel inde". Det siges af alle unge mænd som gør kur til en pige. Ordsproget henviser til den gamle skik, at unge forelskede mænd går til den udvalgte piges hus om natten med en knippel eller en stok, som de efterlader udenfor pigen dørtrin. Dagen efter, hvis kniplen stadig er der, betyder det, at kærligheden ikke er gengældt. Hvis derimod pigen har taget kniplen ind i huset, kan man være sikker på, at der snart bliver bryllup.
Areal: 19,8 km2
Andre landsbyer: Sabar, Pulgarin, El Navazo og Venta de San Juan.
Indbyggere: 429
Betegnelse: Alfarnatejones
Officielle fester: 25. april, 12. septembe.r
Folkefester: 2. februar: Candelarias, som fejres med midnatsfyrværkeri. 25. april: San Marcos dag. Denne dag tager Alfarnatejos indbyggere på tur i bjergene med egnstypiske picnic-retter. 15. maj: Romería i San Isidro. 27, 28 og 29. september: Ferias og fiestas.
Gastronomi: De almindeligste retter er egnens retter: las migas, el choto al ajillo, las sopas cachorreñas, el morrete de setas, la ensalada de huevos duros con hierbabuena y ajos. Fremhæves må la olla eller cocido de garbanzos. Og desserterne los roscos carreros og las tortas de aceite.
Steder af interesse: Sognekirken Santo Cristo de Cabrillas. Los Tajos de Gómer og Doña Ana. Her finder man ruinerne af en gammel araberborg.
Indkvarteringer: *Landhuse. Tel. 952 27 62 29.
Oliven- og bjergruten: [Viñuela] [Alcaucín] [Periana] [Alfarnate] [Colmenar] [Riogordo] [Tilbage til ruterne]

Algarrobo

Algarrobo kommune - på Vinruten - hvis bymidte ligger ca. fire km. fra kysten, et par kilometer øst for Torre del Mar ad kystvejen, strækker sig gennem de axarquenske bjerge med en beliggenhed øst for floden río Vélez, og den når ned til havet ved en smal kyststrimmel, Algarrobo Costa, som går fra Mezquitilla til Caleta de Vélez.

Denne landsby med en bykærne, som udgøres af smalle, stejle gader i overensstemmelse med landsbyens arabiske fortid, ligger klistret op ad Ejidos bjergvægge. I midten af byen findes et fladt område, hvor "La Ermita de San Sebastián" (Bedekapellet San Sebastián) er beliggende. Det nuværende kapel er opført i 1976 på ruinerne af det gamle. Bygningen er i et plan med form som et latinsk kors. Indgangen til kapellet er omkranset af en halvbue med søjler i hver side med klokkegavl.

Hvis man søger i byens fortid, finder man de arkæologiske rester af Trayamar - et gammelt fønikisk begravelsessted. Begravelsespladsen, La Necrópolis de Trayamar, er det mest betydningsfulde fund fra den tidligste fønikiske periode, som er gjort i det vestlige Middelhavsområde. De arkæologiske fund daterer sig til det VII årh. før Kristus.

Ermita de San Sebastián (Bedekapellet San Sebastián), som også ses i baggrunden på det første billede.


Man har udgravet underjordiske gravkamre bygget op med og støttet af pragtfuldt dekorerede søjler. Ædelsten, smykker og andre kostbarheder, som gravkamrene var udsmykket med, befinder sig i Det Arkæologiske Provinsmuseum i Málaga (El Museo Arqueológico Provincial de Málaga), hvor man desuden har lavet en rekonstruktion af gravkamrene i mindre skala

I El Morro de Mezquitilla har man fundet bronzealder-værktøj, ligesom man har fundet mange rester fra de fønikiske og romerske perioder. I Chorreas - lidt længere mod øst - har man fundet fønikiske udgravninger fra VIII og VII århundrede før Kristus.

De første arabiske bosættere i Algarrobo var fra stammen Beni-Tumi. De slog sig ned i området, som i dag er kendt som Bentomiz. Hele bjergområdet frem til foden af Sierra Tejeda tog navn efter stammen. De grundlagde adskillige landsbyer, mellem dem Algarrobo.

Med arabernes ankomst blomstrede handelen takket være manufakturproduktion og dyrkning af figner og mandler.

På de frugtbare marker, som vandes af río Algarrobo, som udspringer i Sierra Almijaras højder, er der en rigdom af kulturplanter som f.eks.: Tomater, avokadoer, meloner, vinbuske og oliventræer.

På kysten i Algarrobo, Algarrobo Costa, findes to befæstede tårne, "Det skæve tårn i Algarrobo" fra det XVI århundrede, og i Lagos, lige før Torrox kommune, finder man Lagos-tårnet af kristen oprindelse.

Fra Algarrobo Costa

generobringen og den efterfølgende udvisning af den mauriske befolkning, var Algarrobo næsten mennesketom. Byen blev genbefolket med folk fra andre steder i Andalusien og Castilien.

Turistinformation: Ayuntamiento, C/ Antonio Ruíz Rivas, 2. 29750. Tlf: 952 552 430 Fax: 952 552 423
--------------------------------------------------------------------------------

Legender og traditioner: Der er en legende i følge hvilken, der skulle findes en hemmelig tunnel mellem Algarrobos fæstningsanlæg og fæstningen Bentomiz. Tunnelen skulle være bygget af araberne med det formål at kunne klare vand- og fødevareforsyningerne i tilfælde af, at en af fæstningerne skulle blive belejrede. Der er dog endnu ingen, der har fundet tunnelen.
Areal: 9,70 km2
Indbyggere: 4.761
Betegnelse: Algarrobeños
Andre landsbyer: Algarrobo Costa og Mezquitilla.
Officielle fester: 19. januar. 28. august.
Folkefester: 20. januar: Fest for San Sebastián. 23, 24 og 25 august: Feria.
Gastronomi: De mest udsøgte råvarer fra Algarrobo er figner og mandler og byen er velkendt for sin "Torta de Aceite". Mange steder serverer man gedekid kogt i lage, ajo blanco (kold mandel- og hvidløgssuppe) og frisk fisk.
Steder af interesse: Kirken Santa Ana, XVI årh. Træskærerarbejderne fra XVII årh. fortjener særlig opmærksomhed. Ermita de San Sebastián (Bedekapellet San Sebastián). Torres Vigía (vagttårne), "Torreladeada" (Det skæve tårn) af islamisk oprindelse og "Torrenueva" (Det nye tårn), som er en militær befæstning fra det XVI årh. Restos arqueológicos de Trayamar (Arkæologiske rester i Trayamar). Necrópolis Paleopúnica fra VIII årh. f.K. (Fønikisk kirkegård).
Indkvarteringer: * P*El Chato, (12 vær.), Avenida de Karat s/n. Tel. 952 51 11 70.

lørdag den 13. februar 2010

Almachar

Den letteste måde at komme til Almáchar - centrum på Rosinruten - er at køre fra kysten ved Rincón de la Victoria, man passerer Benagalbón og Moclinejo, og dér ligger Almáchar bygget på klippegrund, som rejser sig over den frugtbare landbrugsjord, "Stedet med de frugtbare enge", på arabisk "Al Machar" eller "Mayxar". Landsbyen ligger 200 m. over havets overflade.
Almachar ligger på frugtbar landbrugsjord, hvor man dyrker de berømte moskatel-druer, som forvandles til de lige så berømte moskatel-rosiner. Byen ligger godt beskyttet af de omkringliggende bjerge.

Det stejle område gennemløbes af floderne río Borge og río Almáchar. De højeste punkter i kommunen er El Acebuchal (542 m) og Patarra (489).

Opførelsen af sognekirken, San Mateo, tidligt i det XVI årh. - idag centrum for byen - markerede begyndelsen til Almáchars udvikling fra et tilholdssted for gedehyrder til den by, vi ser i dag.

Landsbyen er arnestedet for "ajo blanco", en af de bedste kolde supper i den axarquenske gastronomi, og for hvilken der afholdes en særlig fest. Byen er beliggende mellem bløde bakker, dækket af vinmarker og rosinbænke, hvor man fremstiller de berømte rosiner fra Almáchar.

Almáchar har altid været en velhavende by på grund af sin landbrugsproduktion - først og fremmest vindruer. Dette forhold kommer tydeligt til udtryk i de store rummelige huse med flotte gitterdekorationer.

Landsbyen har en interessant, gammel bymidte med smalle krogede og hvide gader. De hvide huse med deres røde, brune eller grønne tage er bygget lidt efter lidt, indtil man har nået dagens by-arkitektoniske højdepunkt. De fleste gader i Almachar er så smalle, at bilkørsel er umulig.

Det er en livlig landsby, hvis indbyggere kun ønsker at bevare den rene, friske luft og opretholde det manuelt drevne landbrug produktivt, og de anser deres traditionelle festdage for den største belønning for det hårde slid i marken.

Et besøg i Rosinmuseet er et "must" i denne by, ligesom en spadseretur gennem byens gader, som er omhyggeligt vedligeholdt af indbyggerne.

Fra rosinmuseet i Almachar

Turistinformation: Ayuntamiento, C/ Almería, 14. 29718 Málaga. Tlf: 952 512 002 Fax: 952 512 140
--------------------------------------------------------------------------------

Legender og traditioner:
I mange år har der eksisteret det hårdnakkede rygte, at nogle arabiske konger har gemt en stor skat i grotterne under Almáchar, da de flygtede fra byen. Man har imidlertid aldrig fundet indgangen til grotten! Måske fordi kongerne har muret indgangen så godt til, at ingen kan finde den. Der går lignende rygter i mange andre byer i la Axarquía.
Areal: 14,34 km2
Indbyggere: 2.038
Betegnelse: Almachareños
Officielle fester: 6. maj, 26. juni.
Folkefester: 3. maj: Fest for Santo Cristo de la Banda Verde. 27 og 28. juli: Fiestas Patronales (Skytsengelfester). 29 - 31 juli: Fest for La Virgen del Amparo. 1. september: Fest for ajo blanco (suppen).
Gastronomi: Traditionelle egnsretter: berza de coles (en slags kålstuvning) og naturligvis el ajo blanco (suppen) med moscatel druer (en lækker kold mandel- og hvidløgssuppe). Denne suppe er så populær, at den serveres som hovedret til festen for La Virgen del Amparo.
Interessante steder: Kirken San Mateo, XVI årh., gotisk renaissance-stil med et firkantet mudéjar (arabisk) klokketårn. Rosinmuseet.
Indkvarteringer: * Aparthotel Punto Europa. C/ Cornellá de Llobregat, 25. Teléfonos 952 51 95 19 y 627 94 94 36. *Landhuse: Telefon 902 100 075, 952 276 229, 952 276 229, 606 406 130. * Camping: El Llanete. Camino de Málaga, s/n (ved det kommunale svømmebad). Telefon 952 512 002.

Hvad synes du om artiklerne?