torsdag den 31. december 2009

"Hijos predelictos" til drengene, som opdagede grotterne i Nerja

Nerja kommune tildelte igår (30.12.09) titlen af “hijos predelictos” (udvalgte sønner) til fire af de drenge, der for 50 år siden opdagede La Cueva de Nerja . Endvidere til adoptivsønnen til den femte (som er død).

Udnævnelserne fandt sted i rådssalen. Efterfølgende afdækkede man en statue til minde om begivenheden, et værk af kunsteneren Francisco Martín fra Torre del Mar. Statuen skal anbringes på Paseo Balcón de Europa til minde om 50-års jubilæet for opdagelsen af grotterne, et jubilæum man har fejret i år, 2009.

På billedet ses de fire "drenge", adoptivsønnen og enken efter den afdøde.

onsdag den 30. december 2009

Restaureringsarbejder af historiske monumenter i la Axarquía

De historiske monumenter i La Axarquía har gennem århundreder været tavse vidner til historiens gang. De trænger nu næsten alle til restaurering. Især Akvædukten i Nerja, el Acueducto del Ágila, et imponerende bygningsværk, som blev opført i slutningen af det XIX årh. med det formål at transportere vand til sukkerfabrikken i Maro.

Monumentet er erklæret ”Bien de Interés Cultural (BIC)”, men i øjeblikker er der stort forfald på buerne, som det fremgår af billedet. Indtil 2005 tilhørte akvædukten Larios S.A. Den blev herefter overdraget til Nerja kommune for det symbolske beløb af 1 peseta.

Restaureringsarbejderne på akvædukten, som vil begynde efter nytår, er budgetteret til 792.543 euros, hvoraf Junta de Andalucía betaler de 70%.

Læs mere om Maro, Nerja og akvædukten her

Andre planlagte restaureringsarbejder i 2010 er opførelsen af et informationskontor ved fyrtårnet i Torrox Costa, som stammer fra det 1. årh. f.K. - 3. årh. e.K., hvor man har bevaret resterne af den romerske bebyggelse, bl.a. kirkegården, mange beboelseshuse og ”salazón”-fabrikker (salazón=fiskepasta). Bebyggelsen blev kaldt Clavicum. Endvidere vil restaureringsarbejderne omfatte bykærner, monumenter, veje m.m. 16 forskellige steder i landsbyerne i la Axarquía.

fredag den 25. december 2009

Hvid jul i Danmark

Der var udsigt til hvid jul i Danmark i år! Landet var dækket af sne den 20., 21. og 22. december. Men ville det holde til den 24.? Der var plusgrader den 23., og sneen begyndte at smelte. Men det holdt, selv om det kneb. Den 24. lå der statdig sne i stort set hele landet. Vi fik hvid jul! D.d., den 25., er alt væk - i hver fald i København, hvor jeg befinder mig.

Den eftertragtede landsdækkende hvide jul er svær at få. Noget nemmere er det med den lokale hvide jul, der indtræffer, hvis der et eller andet sted i landet ligger sne den 24. december ud på eftermiddagen.

Ser man helt tilbage til år 1900, så har vi haft lokal hvid jul hele 31 gange mod 7 landsdækkende hvide jule.

Vi har således haft hvid jul - et eller andet sted i Danmark - i 28 % af årene.

Det er næsten hvert tredie år.

torsdag den 24. december 2009

Storm og stærk regn i julen i la Axarquía, Málaga og Andalusien

Det stærke regnvejr og de hårde storme, som pisker over Málaga har forårsaget mange ulykker i provinsen især i la Axarquía. Vores egn har haft det værste døgn med ca. 30 udrykninger til ulykker i Vélez-Málaga, Frigiliana, Torrox og Árchez. Ydermere er río Sabar, ved kommunerne Alfarnate og Alfarnatejo, gået over sine bredder og har oversvømmet adskillige gader og utallige biler, som var parkeret der. Man har aldrig tidligere oplevet så meget vand i floden.

Ulykkerne har bestået af oversvømmelser af boliger, garager og forretningslokaler, nedfaldende jord og klippestykker på landevejene, afbrydelse af elektriciteten, væltede træer og farlige genstande på vejene. De mest berørte veje er la carretera de Frigiliana, la A-404 en Alhaurín el Grande, la carretera de Coín a Mijas og la carretera de Árchez.

Regnen ser ud til at forsætte hen over juledagene i Sydspanien. Iflg. Meteorologisk institut vil det regne i Málaga Provins i hvert fald resten af ugen. I det sidste døgn er der faldet op til 50 liter pr. m2.

tirsdag den 22. december 2009

Vélez-Málaga kommune når kun at færdiggøre 75% af de statsligt støttede renoveringsarbejder (Plan Zapatero) indenfor fristen (31.12.09)

De arbejder, der er mest forsinkede er renoverings- og moderniseringsarbejderne af Avda. Antonio Toré Toré i Torre del Mar. Kommunen har været nødt til at ansøge staten om forlængelse af fristen til februar 2010.

Andre forsinkelser, som man forventer at kunne færdiggøre i januar 2010 er Carretera de Arenas, Glorieta de Chilches, Estadio Vivar Téllez, Paseo de Andalucía, circunvalación Norte, Avenida de Andalucía, Torre del Mar, og adgangen til colegio de Caleta

onsdag den 16. december 2009

Danmark december 2009

Den 14.december lander vi i København. Hver for sig. Jeg kommer halvanden time senere med hunden, som har fået sovepille og har været i bur i bagagerummet. Den var frisk ved ankomsten til København. Vi bliver hentet af hundens mor i lufthavnen. Sneen faldt blidt. Det var rigtig julevejr i Danmark. Dejligt at komme hjem.

Der er klimatopmøde i beyen. Utallige demonstrationer. Konfrontationer med politiet. Men det mærker vi ikke noget til. Vi kører til Nordsjælland. Dejlig week end med familien. Hus og have står, som da vi forlod det. Atter til København. Lejligheden skal færdigistandsættes. Vores gode veninde fra Spanien dukker op. Vi skal til julefrokost. Hos Schønnemann!

Schønnemann er Københavns bedste frokostrestaurant:

FIRE TRIN NED OG TILBAGE TIL FORTIDEN….

Velkommen hos Schønnemann – klassisk dansk frokost siden 1877

Velkommen hos Schønnemann, hvor der siden 1877 er serveret sild, øl og brændevin!

Nostalgi og autentisk atmosfære strømmer en i møde og det knaser under fodsålerne, når man træder ind (ned) i restauranten. Der er sand på gulvet, og det har der altid været. Det er et symbol på traditioner. Tidligere var det arbejdere og håndværkere, som kom i restaurantenh, nu er det alle slags almindelige borgere. Men ellers er alt, som det plejer, Schønne-
mann serverer sin egen øl og sine specielt fremstillede snapse.

Glædelig jul til alle.

søndag den 13. december 2009

Maro (Nerja), en lokalitet med seværdigheder

Maro og Nerja
Maro er en lille lokalitet under Nerja kommune. Maro ligger et par kilometer øst for Nerja. Maros rødder går tilbage til den romerske periode, hvilket den dag i dag kan ses på resterne af en gammel romersk by, Detunda. Der er velbevarede udgravninger fra byen. Ved Maro passerede også den romerske hærvej, Cástulo-Malaka. Man har fundet rester af vejen.

Kystlandskabet ved Maro er utroligt flot, idet bjergene går helt ud i vandet og skaber ”Los Acantilados de Maro” (klippelandskabet ved Maro). Den enestående skønhed har gjort, at dette område fuldt fortjent har modtaget udmærkelsen "Beskyttet Natur" som "Naturlandskab”.

Maro har imidlertid andre attraktioner, som måske er bedre kendt, først og fremmest La Cueva de Nerja (Grotten i Nerja) og El Acueducto del Ágila (Ørnens Akvædukt).

I Maro – lige ved siden af grotterne - begynder vejen til bjergområdet El Cielo – den østlige del af Sierra Almijara – med toppene Cielo (1505 m) og Navachica (1832 m). Fem km. oppe, inden det begynder at blive rigtigt stejlt, møder man La Fuente del Esparto, som er en grill- og rasteplads med alle faciliteter. Herfra stiger det voldsomt op mod Cielo, men dog ikke værre, end at det kan være god træning for folk, som har bjergbestigerambitioner.

La Cueva de Nerja
Las Cuevas de Nerja, drypstensgrotterne i Nerja, er byens største turistattraktion. Grotterne er døbt Præhistoriens Katedral. I grotterne har man fundet stentegninger og andre præhistoriske rester, som daterer sig til 30.000 år før Kristus. Endvidere mange forekomster fra sten-, jern- og bronzealderen.

Til den strålende skønhed, som skabes af drystensformationerne, har man tilføjet opsætning af lys og lyd i grotterne for at give den besøgende en bedre oplevelse. Hver sommer afholder man musik- og dansefestivaler i grotterne. Der er opsat en stor scene i bunden af den største sal.

Grotterne består af fire sale: Belén, la Cascada, el Cataclicmo og el Fantasma. Endvidere findes der et Centro de Interpretación, hvor man kan få alle oplysninger om monumentet.

Åbningstider: Mandag - søndag fra 10:00-14:00 og 16:00-18:30.

Opdagelsen af La Cueva de Nerja
Den 11. november 1959 besluttede fem unge mennesker fra Nerja og Maro en aften at gå ud og søge efter flagermus ved en brønd, som dengang var kendt som la Mina, og hvor man om aftenen kunne observere store flokke af flagermus, som fløj op ad brønden.

Da de var trængt lidt ind i brøndhullet, bemærkede en af drengene en svag luftstrøm, som kom op fra hullet. Han søgte med lygten og så, at luftstrømmen kom op ad en smal revne, som gik ned i jorden. De kunne ikke komme ned i revnen, fordi to drypsten forhindrede det.

Drengene besluttede sig for at vende tilbage den følgende aften og medbringe forskelligt værktøj, med hvilket det lykkedes dem at knække drypstenene. En af drengene kravlede ned i den smalle revne og nåede til sidst en lille afsats, hvorfra han kunne springe ned på hulens gulv. Derpå kaldte han på de andre og efter at have kravlet gennem en ny smal passage, lykkedes det dem at nå frem til et stort galleri, hvor lygten gik ud!

De fik tændt igen og kunne hurtigt konstatere, at de ikke var de første mennesker, som havde været i grotten, fordi de til deres store overraskelse opdagede nogle skeletter, som lå på gulvet ved siden af noget keramik. Temmeligt forskrækkede besluttede de sig til at vende om for at fortælle familie og venner om deres opdagelse.

Det var først efter det andet besøg i grotten, hvor en læge og en fotograf tog fotografier - og ca. 100 dage efter - at opdagelsen blev publiceret i lokalavisen SUR i Málaga. Grotten blev kaldt "La Cueva de las Maravillas" (Den vidunderlige grotte) og senere ved det nuværende navn "Cueva de Nerja" (Grotten i Nerja).

Som en kuriositet kan nævnes, at en af de fem drenge, der opdagede grotterne, er den kok, der i dag arbejder på paella-restauranten på stranden ved Burriana Beach i Nerja.

Hvordan var det første, primitive liv i Grotten i Nerja?
Beboerne i la Cueva de Nerja levede i et struktureret samfund baseret på jagt og fiskeri. Nye studier giver os flere oplysninger om livet for disse indbyggere.

Det er svært at forestille sig, men for ca. 12.000 år siden manglede disse primitive ”nerjeños” ingenting. Kød, fisk og skaldyr var deres daglige føde. Kosten bestod af store og små muslinger, okse- og hjortekød, salat og frugter. En proteinholdig føde, som opretholdt livet for en hel befolkning - de første indbyggere i la Cueva de Nerja, bedre kendt som ”cromañones”. Da fødevarerne var så rigelige, blev der også tid til andre sysler, f.eks. kunst, i form af stentegninger på grottens vægge. Disse stenristninger kan beses den dag i dag.

Eksperter fra universiteterne i Málaga, Granada, Barcelona, Madrid og Córdoba og fra institutioner som museet i Estepona og Centret for Videnskabelige Undersøgelser, Madrid, har fra 1962/63, hvor Ana María de la Quadra gennemførte omfattende udgravninger i grotten, kortlagt livet for disse oprindelige indbyggere. Disse fund fra Cueva de Nerja betragtes som de mest betydningsfulde i Europa fra perioden mellem 25.000 og 4.000 år f.K.

Analyserne har resulteret i en nøjagtig datering af det undersøgte materiale og detaljer om indbyggerne. Man har katalogiseret flere end 30.000 af de ca. 50.000 objekter, man har fundet. Menneske- og dyrerester, smykker og keramik m.m. har forøget kendskabet til Nerjas forfædre. Og det har vist sig, at de tilhørte et højt udviklet og struktureret samfund fjernt fra vore forestillinger om primitive, vilde mennesker fra præhistorien.

Det var en kold og fugtig periode, disse mennesker levede i. Derfor opstod ideen om at tage bopæl i grotterne. Der kom stadig nye til. Det første krav var at overleve. De levede af naturens frugter i en konstant søgen efter de bedste områder for at sikre artens beståen.

Grotten i Nerja har en dybde på syv meter, og endnu har man kun detaljeret undersøgt de tre. Dette kan give en idé om, hvilke historier fra fortiden der yderligere kan afsløres, måske tilstedeværelsen af en neanderthal!

Festivalerne i La Cueva de Nerja
I juni 1960 fandt den officielle indvielse af la Cueva de Nerja sted. I den anledning havde El Patronato (El Patronato de la Cueva de Nerja), som netop var dannet, arrangeret en klassisk, ballet-festival i grotten. På denne første festival optrådte det franske balletkompagni ”La Tour de Paris”, som blandt andre værker opførte den berømte scene fra ”Svanesøen” af Tjaikowski. Opførelsen skabte så meget opmærksomhed i medierne, både nationalt og internationalt, at Patronato traf beslutning om at fejre opdagelsen af grotten hvert år med et lignende arrangement. Således startede de nu traditionelle ”Festivales Internacionales de la Cueva de Nerja”.

Ballet og opera var gennem mange år de mest anvendte kunstarter på festivalerne. Man kan nævne operaen fra Det Kongelige Teater i København, operaen fra Paris, operaen fra Strasbourg, Pilar López, Rafael de Córdoba, operaen fra Bukarest, Luisilla og hendes ”Teatro de Danza Española”, Marienma, María Ros, Alain Baldini og mange, mange flere.

Mellem 1990 og 1996 har der optrådt så betydningsfulde kunstnere som Mitislav Rostropovich i 1991 – dronningen af Spanien, doña Sofía, overværede som æresgæst denne optræden – Sir Yehudin Menuhin i 1992, Joanquín Cortés og Merche Esmeralda i 1993 etc. Mange andre betydningsfulde kunstnere og grupper har optrådt i la Cueva, blandt dem den Russiske Ballet, hvor man kunne nyde Maya Plitsetskayas fantastiske dans, Antonio Gades og mange andre…, man skal opleve det!

På den 37. festival, som blev afholdt mellem 5. og 14. juli 1996 fremkaldte tenoren, Alfredo Kraus, som blev akkompagneret af Málagas Symfoniorkester, det største bifald fra publikum i festivalernes historie.

El Patronato de la Cueva de Nerja har i 2002 investeret €120.000 i forbedringer og ombygninger af balletsalen. Man har renoveret tilskuerpladserne, forbedret lysforholdene og ændret scenen. Arbejderne har ikke øget tilskuerkapaciteten, som er på 850 personer. Den 43. musikfestival (2002) havde et budget på €300.000.

El Acueducto del Ágila
Beliggende tværs over Barranco de la Coladilla eller los Cazadores de Maro (Nerja) og lige ud til landevej N340, ligger denne akvadukt - El Acueducto del Águila -som mange mener er et af de smukkeste bygningsværker fra det XIX århundrede.

Akvædukten er bygget af den lokale mester, Francisco Cantarero. Akvadukten er i fem etager med murstensbuer og med facaden ind mod landskabet, modsat landevejen, fordi den gamle landevej tidligere passerede på den side. Denne side er dekoreret med spidse hesteskobuer, som minder meget om mudéjar-stil (arabisk stil). På den øverste etage indeholder akvadukten nogle tempeltårne. På et af dem kan man læse inskriptionen: "Ren og ubesmittet undfangelse".

Meningen med byggeriet var at forsyne sukkerfabrikken i San Joaquín, som ligger tæt ved Nerja, med vand, idet beplantning og forarbejdning af sukkerrør og opførelsen af møller og fabrikker havde en lang tradition i området, helt tilbage til XVI årh. (Fabrikker i Maro, Nerja, Frigiliana, Torrox, Vélez-Málaga etc.).

La Fuente del Esparto
Vejen, der fører fra Maro – lige ved siden af grotten I Nerja – til El Cielo er en temmelig bulet, hullet og ujævn grusvej. Det går opad hele vejen til rastepladsen, som ligger fem km. fra udgangspunktet. La Fuente del Esparto er en grill- og rasteplads, som er opført midt mellem talrige fyrretræer. Der er mange borde og bænke og et antal grillpladser. Pladsen er forsynet med forskellige, moderne faciliteter som toiletter og vand - både potable og no potable. Man har indrettet haveanlæg, hvor der dyrkes forskellige eksotiske planter. Der er en stor parkeringsplads til et par hundrede biler. Den bedste tur får man ved at vandre til pladsen. Fra Fuente del Esparto fortsætter vejen opad – nu meget stejlere – til toppen Cielo. Ved ankomsten til pladsen er det første, man møder, den majestætiske bjergedebuk, som står og vogter området. Monumentet blev opført i 1995 af Junta de Andalucia og Nerja kommune. Naturen ved La Fuente del Esparto er uberørt, vild og meget smuk. Det kan varmt anbefales at pakke rygsækken med grillkød og tilbringe en eftermiddag i området.

lørdag den 12. december 2009

La Alpujarra og Bubión (Granada)

Beliggenhed:
Gennem mange år har La Alpujarra været “la cara oculta” (det skjulte ansigt) og en af de mindst kendte egne i Spanien og resten af verden p.g.a. den isolerede beliggenhed højt oppe i de vilde bjerge.

La Alpujarra er betegnelsen for området beliggende på sydskråningen af bjergkæden Sierra Nevada i Granada Provins. Sierra Nevada er Europas næsthøjeste bjergkæde, det højeste punkt, Mulhacén – opkaldt efter den sidste granadinske sultan, Muley Hasan – er Spaniens højeste bjergtop (dog overgået af vulkanen Teide på Tenerife i Canarias-øerne) med 3482 m over havet.

Området i den vestlige ende af La Alpujarra ved El Barranco del Poqueira er et af de mest besøgte naturområder i Granada Provins. De høje bjerge, de kæmpemæssige kløfter og de store græsområder er hjemsted for et stort antal dyrearter: Sommerfugle, som er enestående for området, rovfugle, fuglevildt og mange pattedyr, f.eks. bjerggeder.

I dette imponerende landskab - beliggende på den stejle, sydlige bjergskråning af Sierra Nevada, hvor det breder sig ud i et svimlende fald fra toppen Veleta - ligger tre bjerglandsbyer af enestående skønhed: Capileira, Bubión y Pampaneira. Bubión, som er udnævnt til historisk-kunstnerisk lokalitet (conjunto histórico-artístico), tilbyder bl.a. en hotellandsby, ”Villa Turística de Bubión”, som er opført af Junta de Andalucía. Området er omkranset af en snes bjergtoppe på over 3000 m i højden, bjergsiderne er fyldt med vildtvoksende egebuske, kastanjer, hvide ege og fyrretræer.

Bubión har alle de særpræg, som er karakteristiske for en ægte alpujarreño-landsby: En særlig arkitektur i boligbyggeriet, som passer perfekt til det ujævne terræn og det særlige klima. Husene ligger langs de smalle, stejle gader, som vækker minder om landsbyens morisco-fortid.

Bubión, i hjertet af La Alpujarra, er en del af ”el Parque Natural de Sierra Nevada”. Et besøg i landsbyen er et ”must” for enhver rejsende i Granada.

La Alpujarra er et landskab forskelligt fra, hvad man forventer, en verden helt for sig selv med en fortryllende atmosfære, hvilket understreges af landsbyens berbiske arkitektur, som kun ses på dette sted i Spanien; den fantastiske geografi med floder og kløfter, som udspringer fra de højeste toppe i Sierra Nevada; den enestående flora, som tæller flere end 65 forskellige arter, som kun ses i La Alpujarra; en rig og interessant historie, en varieret gastronomi, en farverig folklore – alt baseret på en åben og tolerant indstilling hos befolkningen.

Bubión ligger 78 km fra Málaga Capital i 1300 m højde, landsbyens udstrækning er på 15 km2, der er 376 indbyggere, som kaldes bubioneros.

Historie
I Bubión kommune har man fundet arkæologiske, romerske rester, bl.a. en gravplads. Man mener dog, at den nuværende beliggenhed skyldes vestgoternes tilstedeværelse.

I den arabiske periode var Bubión hovedkvarter for ”Taha de Poqueira” (Taha=administrativt område), som omfattede Capileira, Pampaneira, Bubión og den nu forsvundne landsby Alguastar. Bubións historie er meget lig de fleste andre alpujarrenske landsbyers, som p.g.a. områdets geografiske isolation, har udviklet deres egen, enestående og forskellige kultur.

Områdets mest strålende periode var den arabisk-andalusiske, hvor hele La Alpujarra var et betydningsfuldt handels- og kulturcenter med et højt udviklet landbrug, hvor man især havde specialiseret sig i silkefremstilling. Områdets navn betyder "Silkelandet" på arabisk.

Efter de Katolske Monarkers erobring af Granada (1492), blev de mauriske indbyggere gradvist udsat for en undertrykkelse, som til sidst blev uudholdelig. I 1568 udbrød der væbnet oprør mod Felipe II under anførsel af en ledende maurer, Abén Humeya. Oprøret bredte sig til hele kongeriget Granada incl. la Axarquía. Efter interne stridigheder blev Abén Humeya dræbt af sine egne i 1569, og oprøret blev slået ned. Los moriscos blev definitivt udvist i 1609, og La Alpujarra blev genbefolket med bønder fra Galicien, León, Asturien og Kastilien.

Skinken fra Trevélez
Inden vi forlader La Alpujarra er det værd at nævne den berømte ”Jamón de Trevélez”, den kendte Serrano-skinke, som ikke kun fremstilles i Trevélez (som ligger lidt nordøst for Bubión ved floden af samme navn), men i flere andre landsbyer i området, bl.a. i Bubión. Alle landsbyerne ligger højere end 1200 m.

I 1862 afholdtes i Spanien under dronning Isabella II en konkurrence om forskellige fødevareprodukter. Dronningen overdrog retten til at bruge det kongelige segl (el sello real) på skinkerne, som blev fremstillet i Trevélez.

Skinkerne fra Trevélez er kendt og værdsat i hele Spanien – og i mange andre lande – p.g.a. skinkernes særlige, søde smag. Denne smag skyldes, at man ikke anvender så meget salt i fremstillingsprocessen som andre steder, og kun havsalt. Saltet er ikke nødvendigt i større mængder p.g.a. tørringen ved den konstante nordenvind, som kommer fra de høje bjerge.

Skinken fra Trevélez er officielt anerkendt som kvalitetsprodukt af Junta de Andalucía og er forsynet med ”Denominación específica” (Særlig benævnelse). De færdige skinker er forsynet med en blå, rød eller sort etiket. Den blå har gennemgået en modningsproces på min. 14 måneder, den røde min. 17 måneder og den sorte min. 20 måneder.

onsdag den 9. december 2009

Totalmodernisering af Avenida Antonio Toré Toré

Da jeg købte lejlighed i Avda. A. Toré Toré (Tyskergaden) i Torre del Mar for snart 20 år siden, fortalte ejendomsmægleren mig, at det var byens næstfineste gade. Han sagde ikke, hvilken der var den fineste, men jeg formoder, at det var Paseo Larios.
Paseo Larios er siden blevet totalrenoveret og –moderniseret, i hvilken anledning der blev afholdt den største byfest i Torre del Mar, jeg kan mindes. (Lørdag 5. oktober 2002 blev den nyrenoverede Paseo de Larios i Torre del Mar (Posthusgaden) officielt indviet med pomp og pragt – helt i overensstemmelse med ramblaens” imponerende og smukke, ny udseende). Der var fire forskellige blæserorkestre, en mangfoldighed af flamenco-grupper, kendte pop- og rocksangere fra hele provinsen, især husker jeg den yndige Elsa Ríos, borgmester og byrådsmedlemmer holdt taler, og det hele sluttede med et gigantisk fyrværkeri.

Nu er turen kommet til Avda. A. Toré Toré. Man begyndte for flere måneder siden, og endnu ligner gaden et månelandskab eller i hvert fald en byggeplads. Men man begynder at kunne ane konturerne til noget stort. Dag ud og dag ind arbejder store maskiner og masser af arbejdere på projektet. Vi får rundkørsler ved c/Infante og c/Copo, fortovene udvides til lidt over fem meter. Skråparkeringen forsvinder, desværre for bilisterne, men de brede fortove giver bedre plads til barer, restauranter og andre næringsdrivende. Fortovene bliver belagt med fliser i smukke farver (blå, røde og hvide). Man har fra kommunens side i flere år talt om at lave underjordisk parkering under Avda. A. Toré Toré, men det bliver ikke i denne omgang.

Nu rejser vi på juleferie og vender først tilbage i januar 2010. Vi er spændte på at se, hvor langt man så er kommet og spændte på, om man holder en lignende fest for gaden som den i 2002 for Paseo Larios.

mandag den 7. december 2009

Strandpromenaden i Torre del Mar bliver udvidet mod vest i 2011

Projektet om udvidelse af strandpromenaden i Torre del Mar bliver en realitet i 2011.
Iflg. byrådsmedlemmet for kysterne i Vélez-Málaga kommune, Antonio López, vil både projektet og og den endelige overdragelse af arbejderne for udvidelsen af strandpromenaden i det område, der er kendt som SUPT-12 (området med nybyggeri fra campingpladsen til río Vélez’ flodmunding), ca. to kilometer, være en realitet om to år.

Dette løfte fik Antonio López på et møde sidste mandag (1. dec.) med direktøren for el Ministerio de Medio Ambiente (miljøministeriet), Alicia Páez.

Man kan så håbe, at hele det ambitiøse byggeri i området også er færdigt til den tid!

lørdag den 5. december 2009

Særlige arrangementer i Nerja Bridge Club i dec. 2009 og jan./febr. 2010

Nerja Bridge Club - se november-artiklen om beliggenhed, spilletidspunkter og internetadresse - afholder december måneds præmiespil allerede fredag den 18. december 2009 klokken 14:30. Præmierne vil denne gang være lidt større, idet man bruger puljen både fra nov. og dec. måneder.

Lørdag den 19. december 2009 klokken 18:00 er der jule-bridge og efterfølgende spisning (gratis for medlemmer, medbring selv en tallerken med indhold til buffet'en).

Mandag den 21. december 2009 klokken 18:30 bydes der på Cava og Mince Pies. Bagefter spilles der som normalt.

Torsdag den 31. december 2009 klokken 18:00 er der bridge og nytårsaftensmenu, musik og dans, årets sidste aften, tilmelding til Vanessa.

Mandag den 18. januar 2010 klokken 18:00 afholdes der generalforsamling fulgt af et glas vin og spil.

Torsdag den 4. februar 2010 klokken 19:30 er der Annual Dinner/Dance, tilmelding til Vanessa.

God fornøjelse!

For at se resultaterne af ugens turneringer gå til klubbens webadresse

torsdag den 3. december 2009

Renovering af strandpromenaden i Torre del Mar

La Dirección General de Sostenibilidad para la Costa del Ministerio de Medio Ambiente, Medio Rural y Marino (Costas) har lovet Vélez kommune at deltage i renoveringsarbejderne af strandpromenaden i Torre del Mar med 1.500.000 euros Dette blev opnået på et møde i Madrid, hvor borgmester Salomé Arroyo og byrådsmedlem for kysterne, Antonio López, deltog.
Kommunen disponerer kun over 2.200.000 euros fra el Fondo de Modernización de Infraestructuras Turísticas (FOMIT) de 2008. Derfor har man været nødt til at skære budgettet ned til ca. 4.000.000 euros i stedet for det oprindeligt planlagte på 9.500.000 euros.

Renoveringssarbejderne vil koncentrere sig om fodgængerzonerne og haveanlæggene på paseoen. Man vil udskifte alle lamper og forstærke murene mod havet. Endvidere bænke og springvand. Man vil indføre et system, hvor man bruger spildevandet til at rengøre fliserne og vande planterne.

Málaga lufthavn, terminal 3

Har du lyst til at være en af de første, der prøver den nye lufthavnsterminal?

AENA er startet med udtagelsen af statister for at afprøve den nye lufthavnsterminal i Málaga. Man ønsker at afprøve installationerne med ca. 3000 personer, som hver vil modtage euros 45 for ulejligheden.

Prøverne begynder i dag, 1. december. Man ønsker inden igangtagelsen at afprøve alle installationer og personalet i terminalen.

Hvis man har lyst til at deltage som statist i prøverne, skal man henvende sig til ‘Crezca outsourcing’, se http://www.crezca.es/, eller ring på tlf. 902104231 mellem 09:00 og 14:00 og 16:00 og 19:00 eller kontakt firmaet på adressen número 19 de la avenida de Las Américas.

I begyndelsen finder prøverne sted tirsdage og torsdage mellem 08:30 og 15:30. Efter gennemførelsen af prøven skal statisterne udfylde et spørgeskema. Alle deltagerne får euros 45. Man kan kun deltage to gange i perioden. Man skal regne med at afsætte ca. 7 timer til prøven i perioden, som er beregnet til at vare til midt i januar.

Den nye terminal dækker et areal på 250.000 m2 med skranker på 241 meter, der er 86 indcheckningsskranker, et moderne automatisk system til indcheck og bagagebehandling, 20 gates, 12 med direkte adgang til flyene. Når terminalen er klar til brug, vil den kunne ekspedere 9000 personer i timen, dobbelt så mange som i den gamle terminal.

tirsdag den 1. december 2009

Torrox - "Almanzors vugge"

Torrox - fødeby for den store arabiske hærfører, Almanzor
Torrox ligger ca. 15 km. øst for Vélez-Málaga/Torre del Mar og ca. tre km. fra kysten - Torrox Costa - 125 m. over havet. Byen er helt tydelig af arabisk oprindelse, som det især kommer til udtryk i den gamle bydel, El Callao. Byens rødder går dog tilbage til den romerske periode, idet man har fundet rester af en romersk bosættelse ved fyrtårnet i Torrox Costa. Romerne drev landbrug og fremstillede ”garum” (en slags fiskepasta) mellem I og IV århundrede e.K. I den arabiske periode udviklede Torrox sig til en håndværks- og handelsby. Man producerede silkestoffer og en særlig slags væske til at farve stofferne.

Torrox blev som resten af byerne i la Axarquía generobret af Det Katolske Kongepar i 1487. I dag er hovedindustrien turisme. Om sommeren er det især spanske bilturister, om vinteren er det et stigende antal nordeuropæere, blandt disse mange danskere. Byens turistslogan er ”El mejor clima de Europa” (Europas bedste klima), hvilket måske ikke er helt forkert, idet Torrox ligger beskyttet mod vind og vejr af de store bjerge, Sierra Almijara.

Almanzors vugge
Den store, arabiske hærfører og førsteminister i kalifatet i Córdoba, Almanzor, blev født i Torrox. Selv om historikerne er uenige, er man i Torrox overbevist om, at hans fødsel fandt sted i Castillo de Torrox. Man kalder byen for La Cuna de Almanzor (Almanzors vugge), og man mindes begivenheden med utallige stednavne. Almanzor døde under en mindre skærmydsel på slagmarken den 10. august 1002. I Torrox mindedes man 1000-året for Almanzors død, den 10. august 2002, med afsløringen af en buste af den arabiske chef og hærfører på byens rådhusplads. Busten er lavet af den unge, lokale billedhugger Antonio Rico Núñez. Almanzor blev iflg. overleveringerne født i byen i året 937.


Forhistorien

Al-Andalus – det islamiske Spanien (Portugal) – blev fra 756 styret af Omeya-dynastiet, som stammede fra Damascus. Den første omeya-prins, den da 20-årige Abd al-Rahman b. Muawiya b. Hishham b. abd al-Malik (Abderrahmán), ankom til Almuñécar, Granada, i 755, som flygtning, efter at hans familie, det regerende omeya-dynasti i Damascus, var udryddet og massakreret af et rivaliserende dynasti. Det lykkedes for den unge prins at overtage magten i al-Andalus, og i 756 kunne han proklamere oprettelsen af Emiratet i Córdoba med sig selv, Abderrahmán I, som den første emir. Han blev efterfulgt på tronen af sine efterkommere i flere hundrede år.

P.g.a. utallige indre stridigheder, og svage emirer, befandt emiratet sig omkring 880 i en tilstand af indre opløsning og problemer med nordgrænsen mod det kristne Asturien. Dette skabte grobund for oprør. Det farligste af disse kom fra den sagnomspundne Omar ben Hafsun. Omar blev født omkring 854 i Perauta, Málaga, i en stor muladí-familie (muladí=kristen konverteret til islam). Omar ben Hafsun var en vild, ung mand. I et slagsmål dræbte han en nabo. Derfor måtte han flygte fra retsvæsenet op i de ufremkommelige bjerge i Alto Guadalhorce, hvor han gemte sig i ruinerne af en gammel borg, som siden blev kendt som borgen Bobastro. Hans oprør blev snart til et mareridt for Córdobas emirer, han erobrede store områder i Málaga, Granada, Jaén og Sevilla, han udgjorde en dødelig trussel for emiratet. Hele området syd for Sevilla var under ben Hafsuns kontrol, han begyndte at lave raids mod Córdoba. Hans tilhængere blev rekrutteret blandt mozárabes (kristne), muladíes og berbere, som var forenede i kampen mod det arabiske aristokratis dominans.

Abderrahmán III
I 912 døde emiren, Abd Allah. Han efterfulgtes på tronen af sin nevø, Abderrahmán III. Abderrahmán var en energisk ung mand, som ønskede fred i riget, og som forstod at skabe den. Han samlede en stor hær, som på ny erobrede Sevilla og derefter den ene befæstede by efter den anden. På sit første togt tilbageerobrede Abderrahmán III 70 stærkt befæstede byer og 300 mindre befæstede. I 914 fortsatte Abderrahmán sine angreb. Han genvandt det meste af Málaga- og Cádiz-kysten.

Omar ben Hafsun blev syg i 917 og døde i september samme år. Hans "rige" arvedes af hans ældste søn, Chafar, som efter tabet af adskillige byer i 919 blev dræbt af sin broder, Suleiman, og efterfulgt af denne. Suleiman tilfangetoges i et slag og blev halshugget i 927. Hans bror, Abd Al-Rahmán, blev ligeledes taget til fange.

Magten overgik herefter til den sidste bror, Hafs. Efter tabet af Málaga og belejring af Bobastro, overgav Hafs den mytiske borg den 19. Januar 929.

Efter erobringen af Bobastro befalede Abderrahmán III ligene af Omar ben Hafsun og hans søn Chafar gravet op. De blev offentligt udstillede til spot og spe i Córdoba. Han rejste derefter gennem Málaga og destruerede alle unødvendige fæstningsanlæg og landsforviste utallige mozárabes, som havde været tilhængere af Omar ben Hafsun. På den måde brugte han sin sejr til at opnå så stor prestige og magt, at han kunne gennemføre den største begivenhed i al-Andalus’ historie: I 929 proklamerede han oprettelsen af kalifatet i Córdoba med sig selv som den første kalif.

Kalifatet i Córdoba
Abderrahmán III nedstammede i syvende led fra Córdobas første emir, Abderrahmán I, som grundlagde dynastiet i al-Andalus i 756. Kaliffens betydning for al-Andalus´ kulturelle, økonomiske og politiske udvikling kan ikke overvurderes. En samtidig arabisk historiker udtalte: "Europa (det kristne Europa) drukner i snavs, i al-Andalus er der tusindvis af badeanstalter!" I brevene, som overhovedet sendte til rigets forskellige guvernører for at informere dem om indførelsen af kalifatet, underskrev han sig med titlen Amur al-Muminim (De troendes Prins). Han tog tilnavnet al-Nasir li-Dini Allah (Forsvareren af Guds religion). For at kunne modtage fremmede ambassadører og statsoverhoveder standsmæssigt og til eget brug lod han opføre en ny palads-by, Medinat al-Zahra, nogle få km. vest for Córdoba. Medinat al-Zahra blev desværre nedrevet til sidste sten ved kalifatets sammenbrud i 1031. Ruinerne eksisterer den dag i dag (se billedet). Medinat al-Zahra var pragtfuldt indrettet - et kaliffens Versailles.


Kalif Abderrahmán III befalede byggeriet startet i 936, i 945 blev det indviet, og kaliffen og hans regering flyttede ind. Indvielsen blev fejret med en reception. Denne blev foreviget af kunstnere, som tegnede begivenhederne på væggene. Ved hoffet i Medinat al-Zahra havde man tusindvis af bøger i de store biblioteker. De indeholdt viden, som var ukendt i den kristne verden.

Al-Hakkam omgivet af lærde skribenter

Kaliffens magt var ubegrænset. De officielle handlinger blev udført efter en strålende protokol og med den største pomp og pragt. På Abderrahmáns tid var der flere end 3000 husslaver og 6000 kvinder, der sørgede for kaliffen og hans palads' fornødenheder.


Almanzor
Abderrahmán III døde i 961 og blev efterfulgt af sin søn, al-Hakkam II (961 – 976). Under denne kalif trådte en ung, ambitiøs politiker frem i forreste række ved hoffet i Medinat al-Zarah, nemlig Muhammad b. Abi Amir, den kommende førsteminister og strålende hærfører i kalifatet, den frygtindgydende Almanzor (al-Mansur bi-Allah - Allahs sejrrige kriger). Hans hurtige opstigning i hierarkiet skyldtes hans protektor, den daværende førsteminister Yafar b. Utman al Mushafi, men først og fremmest hans venskab med kaliffens favorithustru, Subh, som snart blev hans elskerinde. Subh var moder til kalifatets to tronarvinger. Ved al-Hakkam IIs død i 976 forsøgte en fraktion at skille sig af med Almanzor ved at udnævne den afdøde kalifs broder til ny kalif, men Almanzor kom dem i forkøbet. Subhs yngste søn blev kronet som Hixam II; onklen og de øvrige kupmagere blev henrettet. Almanzor blev udnævnt til førsteminister.

Almanzor i domkirken i Santiago de Compostela

Under kalif Hixam II nåede man toppen af Córdoba-kalifatets militære styrke. Det blev ledet af den geniale strateg, Almanzor. Med en stærk hær bestående af udenlandske lejesoldater spredte Almanzor skræk og rædsel i hele det kristne Spanien ved hjælp af raids og militære operationer, som han gennemførte i sommerhalvåret for at vinde bytte, hvormed han kunne opretholde lejehæren og skaffe skatteindtægter til kalifatet. Med dristige, eventyrlige felttog, i alt 55, udplyndrede han bl.a. Barcelona i 985 og Santiago de Compostela 12 år efter. Denne islamiske hærfører døde i 1002, få dage efter han blev såret under et mindre sammenstød i Calatañazor de Medinaceli (Soria). Således sluttede hans blodige sommersonater.

Kalifatets opløsning
Almanzor blev efterfulgt som visir af sine sønner, og en af dem, Abderrahmán Sanchuelo, hvis mor var prinsesse fra Navarra, udråbte sig efter broderens død i 1008 til arving af kalifatet. Men der udbrød opstand i Córdoba mod Abderrahmán Sanchuelo. Man beskyldte ham for at være usurpator og for at sympatisere med kristendommen. Han blev overvundet, og hans krop blev sømmet på et kors, som blev rejst ved en af byportene! Denne begivenhed startede en række indbyrdes krige. Da kaliffen, Hixam II, abdicerede, i 1009, tog oprørene til i styrke. I disse krige deltog også kongen af León, som gjorde sig til dommer i det dekadente kalifat, som nu var opsplittet i en række mindre riger (taifas) med hver sin lokale høvding. Således sluttede den mest gyldne periode i al-Andalus’ begivenhedsrige historie (1031).

Torre del Mar (Tårnet ved havet)

Torre del Mar er beliggende i Málaga provins i den østlige ende af provinsen mellem hovedstaden Málaga og Granada provins. Hele sydgrænsen udgøres af Middelhavet. Dette område kaldes La Axarquía (navnet er af arabisk oprindelse og betyder: Stedet øst for). La Axarquía (og Málaga provins) er beliggende i den sydlige del af den sydligste af Spaniens 17 autonome regioner, Andalusien, kystområdet i Málaga provins er kendt som Costa del Sol.
Torre del Mar er kystforstaden til La Axarquías hovedstad, Vélez-Málaga. Vélez-Málaga ligger ca. fem kilometer fra kysten inde i landet. Torre del Mar ligger ca. 30 km. øst for Málaga, 50 km. fra lufthavnen og ca. 90 km. fra skisportsstedet Sierra Nevada. Byen har ca. 16.000 indbyggere, men i turistmåneden august stiger antallet til ca. 100.000. La Baviera Golf ligger i Caleta de Vélez ca. fem minutters kørsel fra Torre del Mar og Añoreta Golf (18 huller) kun ca. 10 minutters kørsel fra Torre del Mar.

Torre del Mar er en betydningsfuld port mod havet i Vélez-Málaga kommune. Oprindelig var den en forsvarspost for Vélez-Málaga og en afskibningshavn for la Axarquías produkter. Fra det XIX århundrede har man koncentreret sig om sukkerproduktion. Familien Larios opførte en sukkerfabrik i byen (den er nu lukket, og man opfører moderne boliger og et turist- og sukkermuseum på området).

Denne gamle fiskerby har de seneste årtier vokset hæmningsløst, men dog kontrolleret. I dag er den en af de største turistattraktioner på Costa del Sol. Torre del Mar har hoteller, apartamentos, restauranter, diskoteker, chiringuitos (strandrestauranter), fitnes- og underholdnings-centre, såsom et vandland, Aquavelis.

Ved udkørslen fra byen i retning mod Nerja ligger den mest betydningsfulde fiskeri- og lystbådehavn mellem Málaga og Motril, havnen i Caleta de Vélez.



Torre del Mars strandpromenade, som er ca. fire kilometer lang, anses for den største og flotteste på Costa del Sol. I 1998 åbnede man en ny autovía mellem Málaga og Torre del Mar, hvilket har sat yderligere skub i udviklingen. Der bygges overalt i byen, boligblokke på max. fem etager, enfamilieshuse og rækkehuse. Mange malagensere flytter til Torre del Mar og beholder deres arbejde i Málaga, idet rejsetiden mellem byerne nu kun er på 20 - 30 minutter. Efter starten på den globale finanskrise i 2007, som har ramt Spanien og især Sydspanien hårdt, er byggeriet i Torre del Mar og Málaga Provins gået i stå.
Stranden i Torre del Mar overvåges i sommerperioden af frivillige fra Protección Civil, der er brusebade, fodvask, daglig rengøring, liggestole, parasoller, vandcykler, legepladser, fitnes-redskaber og promenade. Om sommeren afholdes der underholdning for børn og voksne. De største ferias for byens og søens skytshelgener afholdes i juli måned.

Stranden i Torre del Mar er en af de største i området øst for Málaga med en længde på over fire kilometer og en bredde på flere hundrede meter. Stranden går fra floden Vélez’ udmunding til Caleta de Vélez. Sandet er mørkt og fint, og det bliver renset hver dag.


La Axarquías Perle

Lidt om Torre del Mars historie
Torre del Mars største og eneste industri i dag er turistindustrien.

Den gamle fæstningsby, havneby, fiskerby, tidligere hjemsted for kystens største sukkerproduktion har i det XX århundrede forvandlet sig til La Axarquías Perle, et paradis for mennesker, som søger afslapning, sol og hav.
Fremsynede entreprenører har de sidste 30 - 40 år opført boligblokke med apartamentos mellem landevej N340 og havet, adskilt ved brede avenidaer med smuk beplantning.

Torre del Mar har bredt sig sidelæns, langs med havet. Man har bygget Spaniens længste og flotteste strandpromenade (ca. 4 km.). Utallige gartnere sørger for at holde beplantningen langs promenaden med de mange forskellige palmer og et utal af blomster i den skønneste orden.

Byens erhvervsliv har indrettet sig på den ny situation. Der er restauranter overalt i byen, langs stranden strandbarer, der er alle former for service-virksomheder.

I sommermånederne, især i august, som er Spaniens industriferie, stiger byens indbyggerantal fra de normale ca. 15.000 til ca. 100.000.

Byen har to liv. Et om sommeren med alle turisterne, fortrinsvis spanske bilturister, som bor i de mange apartamentos og campingpladser (der er fem pladser omkring byen) og et andet om vinteren, hvor en del af restauranterne og servicevirksomhederne lukker.

Om vinteren overtages byen af stadig flere nordeuropæiske pensionister og mennesker i den produktive alder, som i kortere eller længere perioder står af racet i deres respektive hjemlande for at nyde den afslappede atmosfære i Torre del Mar. Det bliver nemlig aldrig vinter i Torre del Mar. Selv i de koldeste måneder, januar, februar og marts, falder temperaturen sjældent under 12 - 15 grader, og når solen skinner - og det gør den næsten altid - er det som det dejligste forår i hjemlandet.

Sådan begyndte det
Muligvis og sandsynligvis går Torre del Mars historie tilbage til fønikerne og kartagenserne. Man ved det ikke. De første kendte, skriftlige vidnesbyrd stammer fra XI årh., hvor arabiske dokumenter omtaler MARIYYAT BALLIS eller Atalaya de Vélez eller Torre del Mar (Tårnet ved havet).

Fæstningen
Omtalte tårn var tårnet på en lille militær fæstning, idet Torre del Mar udgjorde en forsvarspost for Vélez-Málaga.
Fæstningen lå ved kysten, som på det tidspunkt gik ved den nuværende Plaza de la Axarquía ved gaderne Calle Ancha, Angosta og Pozo de la Obra (gaderne ligger der endnu, men fæstningen er væk).

På billedet ses en skitse over fæstningen. Skitsen kan ses på monumentet for fæstningen, som er rejst, hvor den lå, på den nuværende Plaza de la Axarquía.

Hele det i dag eksisterende Torre del Mar mellem landevej N340 og kysten var havbund.

Efter den kristne erobring i 1487 blev Torre del Mar overdraget til Vélez-Málagas administration.

I 1704 fandt der et stort søslag sted ud for Torre del Mars kyster mellem en fransk-spansk flåde (51 linieskibe, 6 fregatter, 12 galejer og flere mindre skibe) og en hollandsk-engelsk fIåde (53 linieskibe, 6 fregatter og flere mindre skibe). Slaget varede hele dagen og kostede ca. 6.000 døde. Den fransk-spanske eskadre søgte nødhavn i Torre del Mar, mens den hollansk-engelske gik til Gibraltar.

I 1730 restaurerede og udvidede og forstærkede man fæstningen. 1743 modstod Torre del Mar en engelsk flådes bombardement af fæstningen. I 1767 blev fæstningen alvorligt beskadiget af et kraftigt jordskælv. I 1782, da krigen mod England var på sit højeste, afviste Torre del Mar en engelsk eskadres angreb. Englænderne forsøgte at befri et antal engelske fregatter, som var taget i prise af spanierne, og som lå i Torre del Mars havn. Angrebet blev afvist.

I 1797, da Torre del Mar var alvorligt truet af engelske angreb, byggede man to ekstra batterier, som blev opsat på hver side af fæstningen.

I 1803 befalede man den gamle fæstning nedrevet og en ny opført. Det er uvist, om der blev bygget en ny, eller om man reparerede den gamle.

Endnu i 1865 fungerede Torre del Mars fæstning. Derefter blev den revet ned. I dag resterer der intet af bygningen.

Havnen
Torre del Mars havn har fra gammel tid været ikke blot Vélez-Málagas, men hele la Axarquías udskibningshavn og derfor en havn af stor betydning.

Indtil maurernes endelige udvisning i 1601 foregik handelen dels med Europa og dels med Afrika.

I 1665 var havnen i Torre del Mar den mest betydningsfulde på Spaniens sydkyst. I 1675 kan man af de gamle toldpapirer se, at havnen fungerede som en underafdeling af Sevilla Tolddepartement f.s.v.a. handelen på las Indias (Amerika).

I 1765 udstedtes et kongeligt dekret, der gjorde en ende på Sevillas eneret på handel med las Indias. Man autoriserede andre havne. Blandt dem Málaga, hvilket gjorde det af med Torre del Mars betydning. Man kunne ikke konkurrere med Málaga.

I anden halvdel af forrige århundrede (XIX årh.) ophørte havnen i Torre del Mar med at fungere som handelsplads. Man måtte se sig om efter andre indtægtskilder.

Sukkerproduktionen
I modsætning til hvad mange tror, stammer sukkerrøret ikke fra Amerika. Det blev bragt til Amerika af spanierne efter Columbus' opdagelse (i 1506).

Sukkerrøret kom til Vélez-Málaga med karthagenserne fra Sicilien.

I den romerske periode handlede man sukkerrørene på gaden; man forstod endnu ikke at fabrikere sukker.

Under araberne startede den egentlige produktion. I slutningen af XVIII årh. kom industrien i krise. Man havde brugt næsten alt brænde (træer) i området.

I 1852 kom familien Larios til Torre del Mar. Det betød en stor omvæltning i sukkerproduktionen og især af de områder, som blev inddraget i dyrkningen af sukkerrørene.

På billedet ses Casa Larios, borgmesterkontoret i Torre del Mar, tidligere administrationskontor for sukkerfabriken. I forgrunden en gammel "trapiche" - sukkermølle - fra det XIX årh. Casa Larios indeholder flere kunstudstillingssale med permanente kunstudstillinger.

Señor D. Manuel Domingo Larios var en dygtig forretningsmand, som gennem mange udlandsrejser havde fået indgående kendskab til den nyeste teknik. Han moderniserede produktionen fra A til Z, alle de nyeste teknikker og systemer blev taget i brug, og produktionen mere end tidobledes.

Larios-familien købte al den jord, de kunne, og lejede den ud til forpagtere. De forudbetalte selvejerne for høsten (og fastsatte selv prisen). Ejerne kom hurtigt i gæld til familien, som overtog deres jord. Ejerne fortsatte som forpagtere. I dag ejer familien Larios stort set al jord til dyrkning langs kysten i la Axarquía.

Familien Larios opførte i 1929 Paseo de Larios (som i 2002 blev totalrenoveret). Det var det første byggeri syd for hovedgaden, Avda. de Andalucía (N340). År 2000 opførte familien forretningscentret El Ingenio (med supermarkedet Eroski). Alle familien Larios' sukkerfabrikker bar navnet El Ingenio - deraf navnet på forretningscentret.

Bagdelen ved familien Larios var, at hele området blev afhængig af én industri og af én familie.

Da det i midten af dette århundrede (XX årh.) blev urentabelt at fremstille sukker af sukkerrør, måtte man se sig om efter andre indtægtskilder. For Torre del Mars vedkommende blev det turistindustrien.

Byudviklingen
Indtil den kristne erobring i 1487 bestod Torre del Mar kun af fæstningen og dens omgivelser.

I de følgende århundreder udvidedes byen mod syd, mod de områder, som blev vundet fra Middelhavet.

I det XVIII årh. befolkedes Torre del Mar af militærpersoner, bønder, ansatte fra sukkerfabriken og nogle få fiskere. De velhavende handelsfolk boede i Vélez.

Gennem det XIX årh. udvidedes Torre del Mar konstant. En begivenhed, der fik stor betydning var bygningen af landevejen Málaga-Almería. Byggeriet påbegyndtes i 1869.

I det første tiår af dette århundrede (XX årh.) byggede man jernbanen Málaga-Torre del Mar.

I seks måneder var Torre del Mar endestation, hvorfor handlende fra hele området strømmede til byen. Dette stoppede, da jernbanen blev ført videre. Togdriften blev nedlagt i slutningen af 60'erne. I dag er den gamle station omdannet til busstation, og der er opstået et nyt bykvarter omkring den.

Gennem hele den første halvdel af XX årh. fortsatte byudvidelsen, først og fremmest på de områder, man havde vundet fra havet. I 1929 byggedes Paseo Larios (posthusgaden), financieret af familien Larios. Paseoen er i 2002 blevet totalrenoveret. Den festlige indvielse fandt sted 5. okt. 2002

Fra ca. 1960 forårsagede turisttilstrømningen et stort bygge-boom. Driftige entreprenører - først og fremmest D. Antonio Toré Toré - opførte nietages boligblokke og fine avenidaer mellem dem. Ca. 1989 færdiggjordes strandpromenaden - El Paseo Marítimo de Torre del Mar - byens præmierede stolthed.

Skaberen af det moderne Torre del Mar, Antonio Toré Toré, statuen af ham er opsat i avenidaen, som bærer hans navn

I 1998 blev autovíaen med forbindelse til Málaga videreført fra Rincón de la Victoria forbi Torre del Mar og Vélez-Málaga til Algarrobo og året efter via Torrox til Nerja/Maro. Og endeli det sidste stykke fra Maro til Almuñécar, som er så bjergrigt, at stort set hele vejen består af tunneler og akvædukter. Det er de dyreste 15 km. autovia, der er bygget i Spanien.
Det har bevirket et nyt byggeboom i Torre del Mar, denne gang bag ud mod Vélez og først og fremmest i det smukke område bag byen, urb. Casa de la Viña, men også andre steder. F.t. (2006) opfører man en hel ny bydel mellem Torre del Mar-camping og río Vélez' flodudmunding. Torre del Mar er i færd med at udvikle sig til et Metropolis på Costa del Sol Oriental. Desværre har krisen fra 2007 bevirket, at byggeriet ved río Vélez er gået i stå. Entreprenørerne er gået fallit. Området ligger halvt færdigt..

Folk og fester
Befolkningen i Torre del Mar er meget international. Der er naturligvis langt flest spaniere. Den største udenlandske, fastboende gruppe er tyskere, derefter englændere, belgiere, danskere, nordmænd og svenskere. Fra de tidligere spanske kolonier i Afrika er der en del marokkanere og nogle færre subsaharianos fra det tidligere spansk Guinea.

Den spanske lokale befolkning er venlig og imødekommende overfor fremmede og i det hele taget.

Torre del Mar har - som alle spanske byer af alle størrelser - et antal skytsengle, som fejres på deres mærkedage. Desuden er der en lang række traditionelle festdage i forskellige anledninger. Nedenfor ses tre billeder fra "Romería del Carmen" i Torre del Mar (Romería er en slags pilgrimsfest).

Børn i alle aldre deltager i Romería. Kostumerne forberedes hele året.

Flot udsmykket oksekærre ved fyrtårnet i Torre del Mar. (Paseo Marítimo).

mandag den 30. november 2009

La Memoria Andalusí


et var mænd med mørkebrune ansigter, som var garvede af ørkenens vind, pragtfulde ryttere, som red på smukke fuldblods heste. Mænd som forstod at nyde livets sensuelle sider, som det kom til udtryk i deres skik med eksotiske harem’er.

I foråret 711 steg 12.000 mand under kommando af guvernøren af Tanger, berberen Tariq b. Ziyad, og i profeten Muhameds navn i land ved Gibraltar. Kavaleriet var bevæbnet med lette lanser, sabler og spyd, og de blev fulgt af infanteriet, som mødte fjenden med lange sværd, buer, pile og skjolde. En ny sol skinnede over dem, og de drømte om at indtage Hispania. Fra Djebel-al-Tariq indledte disse mænd et forbavsende togt. De besejrede den vestgotiske konge, Rodrigo, ved Guadalete og trængte frem til Toledo. Den hellige krig for Allah, den medfølende og barmhjertige – for Allah er stor – var et strålende rygstød for dem af metafysisk karakter. De kæmpede for disse principper, så alle måtte vige. De repræsenterede Halvmånen med deres krumsabler.

Denne strålende islamiske fortrop blev året efter forstærket med yderligere 18.000 soldater, som gik i land på Halvøen under kommando af Musa b. Nusayr, den arabiske guvernør i Quayrawan (Marokko) og hjernen bag erobringen. De avancerede uimodståeligt til Mérida efter at have besejret en vestgotisk hærafdeling ved Segoyuela. I Toledo udråbte de kaliffen af Damascus til hersker over Hispania. Kort efter erobrede de Aragón, Galicien og det østlige Hispania. De havde føjet endnu en glorie til Damascus’ ære ved at indlemme Al Andalus i Dar-al-Islam.

Al Andalus omfattede i første halvdel af VIII årh. hele det nuværende Spanien og Portugal med undtagelse af områder i Pyrenæerne og i de Cantabriske bjerge (Asturien), som araberne undlod at erobre i det berømte slag ved Covadonga, en lokalitet, som har fået en mytisk klang i den spanske historie. Man mener, det var ved Covadonga, man standsede arabernes fremmarch og reddede den kristne kultur. Asturien måtte dog underkaste sig som vasal og betale skatter til Córdoba, bl. a. den berømte ”Tributo de las cien doncellas” (Skatten på 100 ungmøer). Man fortsatte ekspansionen ind i Frankrig, men blev i 732 standset ved Poitiers. Af den grund og p.g.a. indre stridigheder mellem araberne indbyrdes trak man sig tilbage til syd for Pyrenæerne. De samme indre stridigheder resulterede i 739 i veritabel borgerkrig i Al Andalus mellem arabere og berbere og bevirkede, at asturerne kunne frigøre sig fra deres vasalstatus og skubbe grænsen lidt mod syd. En udvikling som fortsatte de følgende århundreder.

Besøg i Cómpeta

I den forgangne uge havde vi fornøjelsen af at besøge gode venner i Cómpeta to gange. Først en fødselsdagsfrokost på terrassen med dejlig mad og en flot, flot udsigt til bjerge og bebyggelser. Derefter en week end hos bridgevenner med kortspil kun afbrudt af kaffe- og spisepauser og med den samme flotte udsigt.

Cómpeta - på Sol- og vinruten - er beliggende i 635 meters højde over havet ved foden af Sierra Almijara bjergkæden. Byen ligger ca. 20 kilometer fra kysten - Algarrobo Costa - hvorfor den nemmeste vej er via Algarrobo og Sayalonga. Man kan også køre over Torrox fra kysten. Vejen til Cómpeta er en uendelig række serpentinersving op ad bjerget. Der er god asfaltering og vejbredde hele vejen og autoværn, hvilket måske bevirker, at folk kører for hurtigt og skærer svingene til fare for den modkørende trafik.

Bykærnen, som i folkemunde kaldes "La Cornisa del Mediterráneo" ligger på Sierra de Almijaras skråning. Derfor er gaderne meget stejle, ofte er der indsat trappeopbygning. Dette forhindrer bilkørsel de fleste steder. Det tilrådes at bevæge sig rundt til fods. Man må fremhæve gaderne Barranco Grana, som har fået regional præmie for forskønnelse, og Calle San Sebastián, som fører til Plaza de Almijara, hvor rådhuset og kirken La Encarnación ligger.

Parroquia Nuestra Señora de La Asunción er byens mest betydningsfulde bygning. Den ligger på Plaza de Pantaleón Romero. Kirken er opdelt i tre skibe. Taget holdes oppe af ottekantede søjler. Man bemærker vægmalerierne, som er udført af maleren Francisco Hernández fra Comares i 1972. Endvidere tårnet, som er opført i neomudéjar-stil med flotte buedekorationer og flisebelægning omkring klokkerne.

Cómpeta er den by i det indre af la Axarquía, som har påkaldt sig størst turistinteresse. Den har været pioner for de indre byer m.h.t. at tiltrække fastboende udlændinge. Den er kendt for at tage godt mod fremmede, som føler sig tiltrukket af den spektakulære beliggenhed, den charmerende bykærne og det pragtfulde landskab.

Cómpeta er en verden for sig. En typisk hvid Axarquía-landsby. Navnet betyder "Mødested ved en Korsvej". Byen ligger for foden af de store Sierra Almijara bjerge. Området omkring Cómpeta nyder godt af de mange bjergbække og naturlige kilder, som udspringer i bjergene. Et særdeles iøjnefaldende eksempel på områdets skønhed finder man ved et besøg i naturreservatet "Casa de la Mina", som dækker et område på mere end 40.000 hektar, og som giver den besøgende mulighed for korte og lange vandreture gennem bjerge og dale, hvor man kan nyde uforglemmelige oplevelser for så vidt angår flora og fauna.


________________________________________________

Legender og traditioner
Den mest betydningsfulde begivenhed under maurernes opstand i la Axarquía (1569) handler om Martín Alcacín (eller Alwasin). Han havde svoret troskab til kongen (den kristne, spanske konge) og kommandanten i Vélez-Málaga, og han var kendt som en retskaffen mand, hvorfor man havde betroet ham forsvaret af Cómpeta og indkrævningen af skatter (fardas) til kronen. I begyndelsen havde han ikke tilsluttet sig oprøret, mens efter de tragiske dødsfald blandt oprørernes ledere, bl.a. Aben Humeya og hans fætter Aben Aboo, og under påvirkning af de flygtede maurere, som ønskede, at han skulle tage del i opstanden, udråbte han sig til konge af bjergområdet Bentomiz. Hans handling tiltrak trosfæller fra alle landsbyerne i Bentomiz-området. Efter adskillige angreb med skiftende held, blev han til sidst besejret i fæstningen "El Peñon de Frigiliana" i 1569. De fleste af borgens forsvarere blev dræbt, og de, der undslap, blev nådesløst forfulgt. Efterfølgende blev samtlige maurere landsforvist, og Cómpeta lå øde hen uden beboere.
I kirkebogen kan man læse, at det første kristne ægteskab i byen fandt sted i 1573. Man ved også, at byens genbefolkning begyndte i 1570. Den blev befolket med nye indbyggere fra Granada, Córdoba og Sevilla. De ernærede sig ved silkeavl og fremstilling af bihonning.
Areal: 55 km2
Andre landsbyer: Der er ikke andre landsbyer i området.
Indbyggere: 2.482
Betegnelse: Competeños
Gastronomi: Typiske egnsretter er Cazuela de Fideos (en slags stuvning) og forskellige migas retter. Hertil de excellente moskatelvine.
Officielle fester: 3. maj,  26. juni
Folkefester: 15. august: Noche del Vino (Vinnatten).
Interessante steder: Kirken Nuestra Señora de la Asunción, XVI århundrede. Bedekapellet San Sebastián, XVI århundrede. Bedekapellet San Antón, XVI århundrede. Stenalderrester i Cueva del Puerto de Cómpeta (Grotten Puerto de Cómpeta). Museo del Vino (Vinmuseet) Avenida de la Constitución, 6. Telefon 952 553 314.
Indkvarteringer: * H*Hotel Balcón de Cómpeta. C/San Antonio. Teléfono 952 553 535, Fax +34 95 255 35 10. Internet, E-mail info@hotel-competa.com * H*Albergue Casa Mina. Tel. 952 51 60 07.
* A*Apartamentos Casa la Cantarera. C/San Antonio, 16. Teléfono 952 553 577. * P*Alberdini (8 værelser). Loma de la Cuadra. Telefon 952 516 241, 952 51 60 06. * P*Los Montes (9 værelser), Plaza Almijara nr. 2. Tel. 952 51 60 15. * Landhuse. Tel. 952 55 33 01.

fredag den 27. november 2009

Dyrlæge i Benajarafe

Gunilla Riemann, Monicas datter, som siden hun sluttede som ansat i Caleta de Vélez, har fungeret som mobil dyrlæge, åbner den 1. december 2009 egen klinik i Benajarafe. Klinikken ligger på hovedgaden. Ud over normale dyrlægekonsultationer vil klinikken tilbyde klipning, trimning m.m. af de kære dyr.
Gunilla kan kontaktes på telefon 615 855 479

tirsdag den 24. november 2009

Pragtfuld villa i Alcaucín til salg!

Særdeles velholdt landvilla beliggende i Alcaucín kommune - ca. to km. fra Alcaucín bycentrum - i la Axarquías smukkeste område, få kilometer nord for el Pantano de la Viñuela (vandreservoiret) og ca. 20 km. nord for Torre del Mar og Vélez-Málaga.

Læs mere om villaen, om beliggenheden, pris og øvrige salgsbetingelser her

søndag den 22. november 2009

Danske Bank Pokalturnering, bridge

Første afdeling af Danske Bank-turneringen i bridge blev afholdt den 21. november 2009 i Mijas på restaurant El Potro, et dejligt spillested med store, rummelige lokaler. Desuden bar og selskabslokaler.

Turneringen blev afviklet som en 8-bords holdturnering, hvor hver by, Marbella, Mijas, Fuengirola og Torre del Mar, stillede med to hold. Vi var det eneste par fra Torre del Mar. El Coto-klubben fra Fuengirola havde været så venlig at levere tre substitutpar, så vi kunne være fuldtallige. Næste afdeling spilles 31. januar 2010 i Fuengirola. Vi håber, at Torre del Mar kan stille med fuldt hold ved den lejlighed.

Turneringen var arrangeret af Marianne og Anthony Svane med Martin Davidsen og Vagn Søllested i turneringsudvalget. Det var et rigtig flot arrangement, tak til udvalget og især til Marianne og Anthony.

Vi ankom til El Potro klokken 10:00. Der blev serveret morgenkaffe og dejlig morgenbrød. Klokken 10:30 startede spillene. Der var en kaffepause midtvejs og efter spillene, ca. klokken 14:30, gik vi til bords og fik serveret en dejlig middag med diverse vine m.m.

Stemningen var rigtig, rigtig god. Vi nød vores udflugt til Mijas. Det er dejligt at være i godt selskab. Især tak til vores to holdkammerater, Marianne og Birthe.

Resultatet af turneringen foreligger ikke i skrivende stund, men det lykkedes os at få to flasker rødvin med hjem, idet der også var præmie til det dårligst placerede hold! Vi havde ikke den bedste dag. Og da det samme gjorde sig gældende for Marianne og Birthe, var der ikke meget kamp om placeringen. Det skal dog bemærkes, at vi finder pointssystemet uretfærdigt. Det favoriserede de par, der havde kortene og honorerede ikke godt modspil med få points.

Alt i alt en dejlig dag i Mijas. Vi glæder os til næste afdeling.

PS læs resultaterne på Anthony Svanes web http://www.bridge-danes.dk/DanskeBank/DB_2010/DB_resultat2010.htm

tirsdag den 17. november 2009

Farvel til en god ven

”Jammen, jamen, din hund løber bort, den er forsvundet rundt om hjørnet!” - ”Tag det roligt, den ved, hvor jeg er, den skal nok komme tilbage”. Vi sad på Tapa Rica i strålende solskin og drak øl og hyggede os. Pigerne var på shopping i Málaga. Magnus løb frit rundt og var nu forsvundet om hjørnet. Orla var bekymret, men jeg kendte min hund. Den var dog ikke dukket op, da vi forlod restauranten. ”Rolig Orla”, sagde jeg, ”den sidder ved indgangen til Hamburgo”. Men det gjorde den ikke, og nu var Orla virkelig bekymret. ”Så, så Orla”, prøvede jeg at berolige ham, ”den sidder foran døren til lejligheden”. Vi tog elevatoren til 8. etage, og hvem sad pænt foran døren: MAGNUS. Så kunne Orla slappe af. ”Hunden er jo intelligent”, udbrød han.

Der var dinner i den internationale bridgeklub i Torre del Mar., Vejret var godt, vi sad ved bordene udenfor, alle danskerne ved det samme bord. Stemningen var god. Efter middagen sang vi, danskerne, for resten af selskabet. Orla var med sin smukke, kraftige stemme forsanger. Sådan var Orla, en glad mand, der atter havde fundet lykken sent i livet.

Efter et langt liv i Vejen i Jylland som forsikringsagent med hus, kone og to børn blev Orla alene. Efter et par år traf han Birthe, og de fik to gode år sammen dels i Vejen og dels i København og Alcaucín. Vi havde den store lykke at lære ham at kende. Det blev til flere besøg i Vejen, endnu flere i Alcaucín. Vi var sammen ved mange festlige lejligheder. Her var Orla rigtig i sit es. Han elskede at synge – Orla havde været medlem af en teatergruppe i Vejen, og han havde en smuk sangstemme. Han kunne sætte liv i enhver forsamling.

Desuden havde vi den fælles interesse at spille bridge. Utallige er de bridgetimer, vi har haft sammen. Og de turneringer vi har deltaget i.

Men nu er det slut. Orla er ikke mere.

Gennem nogle måneder klagede han over smerter i venstre ben, og han kunne næsten ikke gå. Han blev undersøgt på Kolding Sygehus og skulle have været scannet den 25. november. Billetterne til hjemrejsen fra Alcaucín var købt til den 18. november. Men natten mellem den 15. og 16. november blev Orla dårligere, og klokken ca. 04:00 var det slut.

Tabet af Orla er et hårdt slag for os alle, men især for Birthe. Vi må alle være der for hende.

Tankerne går også til hans børn og familie i Vejen.

Vi vil altid huske Orla for hans glade sind.

Æret være hans minde.

Karin og Thomas

søndag den 15. november 2009

Diana Navarro, sirenesangerinden fra Málaga


Diana Navarro:
Hendes sang er som fra en sirene af kød og blod, den griber dig og løfter dig op på ryggen af en grøn og lilla drage, de samme farver som hendes malagensiske jord. En drage som bygger rede i struben på denne pige på endnu kun nogle og tyve år. Og før du ved af det, er du løftet mod den uendelige himmel af denne smukke kvindestemme...., smukke stemme, smukke kvinde, kvinde. En stemme med så dybe rødder som troen på moderen, La Señora, hun som folk i Syden beder til på deres helt egen måde, og for hvem hun synger ”las Saetas” (andalusiske folkelige, religiøse hymner), som hun lærte at synge som lille pige. Saetas som den uforlignelige ”la Amargura” (bitterhed, sorg)……. [snip]…Du vil aldrig glemme hende. Hun hedder Diana Navarro (og det er hendes rigtige navn), og du kan ikke glemme hende, når du én gang har hørt hende synge. Og især ikke, hvis du har fulgt hendes karriere fra hun startede i konkurrencer og hendes drømme og hørt hende synge, synge, synge. På ferias, i Semana Santa, i lokal-TV, i landsbyerne, synge, dag og nat. Synge som kun hun kan, denne forstadspige fra den malagensiske bydel Huelin beboet af ydmyge fiskere som hendes far, ”el Moralla”, ved Middelhavets kyst. Det gamle hav, som hun synger om fra Tyrkiet til Portugal, med dets tyste bølgeslag under halvmånen eller en måne fuld af sitrende folkesang fra sine planetariske, havsalte lunger.
Uddrag af en artikel af: Domi del Postigo, Skuespiller og journalist.

Video: Diana Navarro (klik på play-knappen for at starte videoen)

Læs mere om Diana Navarro på hendes hjemmeside http://www.diananavarro.es/.  Her kan man høre flere af sangene fra CD'en med "Sola" og to senere CD'er.

La Alhambra og los Jardines del Generalife (Granada)


Forår, sommer og efterår kommer der traditionelt mange danske turister til Torre del Mar og la Axarquía.Mange af disse er familiemedlemmer eller venner og bekendte til fastboende danskere. Fælles for de fleste er, at de under deres ophold ønsker at besøge fæstningen/paladset la Alhambra i Granada.

Der er efterfølgende indsat en lille artikel om la Alhambras historie, om billetbestilling/billetkøb, åbningstider, oplysning om beliggenhed m.m.

Biletter til la Alhambra kan købes online med credit card hos ServiCaixa http://www.alhambra-tickets.es/. Endvidere på Nazarí Viajes på http://www.nazariviajes.com/lastminuteeng.asp. Endelig kan man købe dem i komplekset i billetkontoret og i forskellige rejsebureauer, men det er nok en god ide at købe dem i forvejen - især om sommeren.

Den største seværdighed på Alhambra - og for de fleste årsagen til, at de kommer der - er det mauriske palads, Palacios Nazaríes. Udefra får man knap nok øje på bygningerne, fordi Carlos d. 5 fjernede hovedindgangen for at få plads til sit palads. Man går derfor ind ad en sideindgang, men når man først er kommet ind, åbner der sig rum og gårdhaver, som består af verdenskunst fra gulv til loft.Man bør bestille billet i god tid og sikre sig, at man også har billet til Palacios Nazaríes. Publikum lukkes ind til Palacios Nazaríes i grupper med en halv times mellemrum. Hvis man ikke er der på præcis det tidspunkt, som står på billetten, er besøget spildt. På SeviCaixas web-bestilling vil tidspunktet stå forneden på bestillingsformularen.

Væggene i Palacio Nazaríes er overalt dekorerede, og selv kupler mange meter over jorden er dekorerede - flere steder med stuk formet som drypsten - stalakit - som gør lofterne næsten levende. Minutiøst udførte stuk-dekorationer præger hundredevis af kvadratmeter vægge, og selv hvis man giver sig god tid, kan man kun nå at se et lille udvalg. Mest kendt er Løvegården, El Patio de los Leones, hvor 124 søjler omkranser en fontæne omgivet af løver og den elegante Myrtegård. Mange af rummene er dog kunstnerisk mindst lige så interessante, men de er vanskeligere at fotografere og derfor mindre kendte fra turistbrochurerne

Der er indsat et skema med åbningstider året rundt.Billetterne koster 10 euros/person (i 2008 er prisen steget til 13 euros, 10 for pensionister) plus 5 euros for at se haverne, der er nedsatte priser for pensionister fra EU.

Åbningstider
Fra november til februar:

Om dagen (diurno)
Mandag til søndag: fra 8:30 til 18:00
Billetkontor: fra 8:00 til 17:00

Om aftenen (Nocturno):
Fredag og lørdag fra 20:00 til 21:30
Billetkontor: fra 19:30 til 20:30

Fra marts til oktober:

Om dagen (diurno)
Mandag til søndag: fra 8:30 til 20:00
Billetkontor: fra 8:00 til 19:00
Om aftenen (Nocturno):
Tirsdag til lørdag: fra 22:00 til 23:30
Billetkontor: fra 21:30 til 22:30

Hvordan kommer man fra Granada by til la Alhambra? Gå til siden: http://www.alhambradegranada.org/guias/alhambraSubidas_en.asp, her er vejen nøje beskrevet. Klik på "Flash" eller "Gif"-versionen, og alle buslinier vises.

Hvis man vil studere de forskellige afsnit, haver, bade, bygninger m.m. i la Alhambra gå til siden: http://www.alhambradegranada.org/historia/alhambraMenuLugares_...

Alle de nævnte sider er på engelsk.

Her følger en kort historisk introduktion:La Alhambra, som har fået sit navn p.g.a. de røde mure, som omgiver fæstningen («qa'lat al-Hamra'», Castillo Rojo, Den røde Borg), ligger på toppen af højdedraget al-Sabika på den venstre flodbred af floden Darro, øst for byen Granada og foran bydelene Albaicín og la Alcazaba.Fæstningens strategiske position, hvorfra den dominerer hele byen og floddalen, får én til at tro, at der var et fæstningsanlæg før muslimernes ankomst. Anlægget, som er fuldstændig omgivet af mure, har en usymmetrisk facon. Det begrænses mod nord af Darro-floddalen, mod syd af højdedraget al-Sabika og mod øst af la Cuesta del Rey Chico (Cuesta=højdedrag, Rey Chico=Drengekonge=Boabdil som var den sidste islamiske hersker i Al-Andalús (1492)), som samtidig skiller den fra Albaicín og El Generalife, som ligger i El Cerro del Sol.Man har oplysninger om fæstningen, som går tilbage til IX årh., da Sawwar ben Hamdun i 889 måtte søge tilflugt i la Alcazaba (fæstningen) og reparere den p.g.a. de borgerkrige, der på det tidspunkt fandt sted i emiratet i Córdoba (som Granada hørte under). Senere begyndte man at udvide arealet indenfor murene og området blev befolket. Dette skete dog først noget senere, idet de første muslimske konger bosatte sig i det, der senere blev til Albaicín (forstad til Granada).Til trods for at man inddrog fæstningen la Alhambra bag byens mure i det XI årh., hvilket forvandlede den til et fort, som dominerede hele byen, var det ikke før end det XIII årh. med ankomsten af den første nazari-konge (nazari-slægten oprettede i 1238 Kongeriget Granada, den sidste muslimske bastion på den Iberiske Halvø), Mohammed ben Al-Hamar (Mohammed I, 1238-1309), at man gjorde la Alhambra til kongeligt residenspalads. Dette var starten på fæstningen/paladsets mest strålende periode.


Først forstærkede man den ældre del af la Alcazaba og opførte tårnene "Torre de la Vela" og "Torre del Homenaje", man pumpede vand op fra floden Darro, man byggede lagerbygninger, depoter og begyndte på opførelsen af det kongelige palads og muren omkring. Dette arbejde blev fortsat af Mohamed II (1273-1302) og Mohamed III (1302-1309), som også opførte en offentlig badeanstalt og la Mezquita (moskeen), over hvilken man senere har bygget den nuværende kirke, Santa Maria.


Vi skylder Yúsuf I (1333-1353) og Mohamed V (1353-1391) de enorme forbedringer på la Alhambras mange bygninger, som kan beses den dag i dag. Fra restaureringerne af la Alcazaba og paladserne, udvidelserne af murværket, la Puerta de la Justicia, udvidelserne og dekoreringerne af tårnene, opførelsen af badeanstalter og el Cuarto de Comares, la Sala de la Barca til el Patio de los Leones og de tilstødende haver.

Fra epoken under los Reyes Católicos (De Katolske Monarker) til vore dage har der fundet et arkitektonisk forfald sted på la Alhambra med Carlos V's opførelse af et palads, som bærer hans navn, samt opførelsen af las Habitaciones del Emperador og el Peinador de la Reina. Til dette kan føjes det almindelige forfald p.g.a. manglende vedligeholdelse fra det XVIII årh.

Under det franske herredømme (Uafhængighedskrigen i begyndelsen af XIX årh. - Napoleonskrigene) blev en del af fæstningen revet ned, og man begyndte først restaureringsarbejder i slutningen af det XIX årh. Disse restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder fortsætter den dag i dag.

Web cam fra la Alhambra kan ses her


Hvad synes du om artiklerne?